To udstillinger, hvor naturen spiller en stor og afgørende rolle, både som inspirerende motiv - og som eksistens (ideologi). Slutter begge på søndag
På Arken udstiller den store danske landskabs- og fuglemaler og grafiker Johannes Larsen, (1867-1961) og hans samtidige svenske kollega og motivfælle Bruno Liljefors, (1860-1939).
På det tidligere rigmandssæde Munkeruphus, som nu er smukt og nænsomt restaureret og ombygget til udstillingssted, udstiller nordkystens kunstnere. En samling af billedkunstnere, bosiddende i det nordsjællandske.
Mange af disse har naturen som motiv eller har den som afgørende inspirationskilde.
At begge disse udstillingssteder så samtidig i rigt mål også har en smuk natur liggende lige uden for døren, gør det kun ydermere end weekendudflugt værd.
En dejlig gåtur langs strandparken fra Arken til Hundige Havn kan anbefales. Og det dejlige fredede område ved siden af Munkeruphus, hvor du kan grille, mens du nyder udsigten over til Sveriges land med Kullens skarpe ryg i horisonten, er også en god oplevelse.
Nordkysten og Kullen var et kendt og yndet motiv for de mange malere, der omkring forrige århunderedeskifte dannede koloni ved og omkring Hornbæks kyst og Hellebæks bagvedliggende idylliske søland, omkring den gamle geværfabrik Hammermøllen. God tur
Arken, Skovvej 100, Ishøj.
Munkeruphus, Munkerup Strandvej 78, Dronningmølle.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




