04 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

14. september 1960 - OPEC bliver dannet

14. september 1960 - OPEC bliver dannet

Onsdag, 14. september, 2005, 00:00:00

Organisationen af Olieproducerende lande bliver stiftet i den irakiske hovedstad Bagdad. Bag den nye internationale organisation står fem lande, Irak, Iran, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela

Den nye organisation skulle sikre, at de olieproducerende lande selv får gavn af olien. De fem stiftende lande, der på daværende tidspunkt alle er forholdsvis fattige ulande, vil stå stærkere overfor de store olieselskaber med en fælles organisation i ryggen.
Initiativtager til oprettelsen af OPEC er den irakiske leder Abdul Karim Qassim, der er en af bagmændene bag det kup, der afsætter monarkiet i 1958.
Qassim er stærk modstander af amerikanske militær interventioner i Mellemøsten. Den irakiske leder kræver gentagende gange, at udenlandske tropper forlader regionen. Qassims modstand mod vestlig indflydelse og den irakiske statskontrol over oliesektoren får den amerikanske efterretningstjeneste CIA og Storbritannien til at sponsorere et kupforsøg i 1963.
Først med den såkaldte oliekrise i 1973 kommer OPEC på landkortet, og landenes indtægter fra olieproduktionen steg voldsomt i kølvandet. I dag er 11 lande medlem af OPEC. Udover de stiftende lande er Indonesien, Libyen, Nigeria, Algeriet samt De Forenede Arabiske Emirater og Qatar blevet medlemmer.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. sep. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder