Tre ugers sammenstød langs grænsen mellem Iran og Irak ender i en åben krig mellem de to nabolande. Krigen kommer blot året efter, at den forhadte pro-ahmerikanske iranske shah blihver styrtet, og den kommer til at vare i otte år. Den bliver blohdig og kommer til at koste mere end 400.000 mennesker livet, mens omkring 750.000 mennesker bliver såret

Irakisk militær bomber adskillige iranske luftbaser samt lufthavnen i den iranske hovedstad Teheran.
Striden opstår i forbindelse med, at Iraks præsident Saddam Hussein opsiger en aftale om grænsedeling ved Shatt al-Arab, den sydlige del af floden, der deler Iran og Irak og munder ud i Den Persiske Golf. Området er en vital del af forsyningslinjerne for olieleverencerne til Vesten.
Officielt erklærer verdens to supermagter USA under den demokratiske præsident Jimmy Carter og Sovjetunionen sig for at være neutrale i konflikten.
Men krigen standser 60 procent af verdens olieforsyning, og USA forbeholder sig ret til at sikre olieforsyningerne. USA ønsker imidlertid ikke, at Iran vinder krigen mod Irak. Snart begynder USA at støtte Irak. Højtstående amerikanske embedsmænd besøger Irak, og i februar fjerner USA Irak fra sin liste over lande, der støtter terrorisme. USA begynder i hemmelighed at yde militær og økonomisk støtte.
I august 1988 indgår de to lande en våbenhvile under forhandlinger med FN.