Folkelige protester tvinger Bolivas præsident Gonzalo Sánchez de Lozada til at træde tilbage. Begivenhederne op til præsidentens afgang omtales som Bolivias første gaskrig. Protesterne udspringer af, hvordan landets olie- og naturgasrigdomme skal anvendes

Præsidenten støtter en løsning, hvor et udenlandsk konsortium eksporterer gassen til USA. Der skal bygges en rørledning, som skal sende gassen til den chilenske havneby Mejillones.
Evo Morales, lederen af Bevægelsen for Socialisme MAS, Bolivias oprindelige idianske befolkning samt fagbevægelsen er imod, at landets naturressourcer sælges billigt til USA.
De ønsker, at ressourcerne udnyttes til gavn for Bolivias befolkning, der er blandt de fattigste i Latinamerika.
Konflikten eskalerer i september, og den 13. mobiliseres 80.000 mennesker til demonstration i hovedstaden La Paz og Cochabamba. Militæret sættes ind og seks mennesker bliver dræbt.
Bolivias LO svarer igen med en generalstrejke, der paralyserer landet. Hovedvejene ind til La Paz blokeres, og demonstranterne kræver præsidentens afgantg.
Den 12. oktober indfører regeringen undtagelsestilstand. Dagen efter suspenderer regeringen gasaftalen. Præsident de Lozada går af, da et af regeringspartierne trækker sin støtte tilbage.
I stedet tiltræder vicepræsident Carlos Mesa. Mesa sidder kun frem til 6. juni år, hvor protester kræver hans afgang, fordi han nægter at nationalisere landets naturressourcer.