14 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

22. november 1967 - FN kræver Israel stopper besættelse

22. november 1967 - FN kræver Israel stopper besættelse

Tirsdag, 22. november, 2005, 00:00:00

Vi befinder os i 1967, og på denne dag vedtager FN`s Sikkerhedsråd resolution 242 forholdsvis fredsommeligt. Resolutionen kræver ¤¤tilbagetrækning af israelske væbnede styrker fra territorier besat i den aktuelle konflikt¤¤. Den aktuelle konflikt er resultatet af Seks-dages krigen sammen år, hvor Israel slog alle sine naboer militært og besatte territorierne Vestbredden, Østjerusalem, Gaza Sinai-halvøen og Golan Højderne

Det er 20 år siden FN ( 29. november 1947), som en af sin første beslutninger, godkender delingen af Palæstina i en arabisk og en jødisk del. Forskellige zionistiske terrororganisationer har med bomber og anden terror mod englændere (Storbritannien fik Palæstina i mandatområde i 1922) og palæstinensere presset på for at få en selvstændig jødisk stat.
Flere af terroristlederne bliver senere ledende ministre i Israel. Den nye stat Israel fortsætter med at terrorisere den palæstinensiske befolkning. I krigen 1948-49 erobrer Israel 50 procent mere af landet, end staten havde fået i 1947. Og nu i 1967 er den zionistiske drøm om et Storisrael ved at være i hus.
En stadig stigende palæstinensisk modstand bliver mødt med ekstreme former for terror fra Israels side.
På trods af den 38 år gamle resolution 242, der kræver Israel ud af de besatte områder, har Israel kun forladt Sinai og delvist Gaza. Andre lande, der ikke har efterkommet FN`s Sikkerhedsråds resolutioner, er blevet bombet og besat af vestlige staters militære styrker.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder