10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Kommunisterne og den kolde krig

KØBENHAVN - Kommunisterne og den kolde krig

Torsdag, 24. november, 2005, 00:00:00

Dokumentationscenter mod Historieforfalskning holder offentligt møde på lørdag.

Siden Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) udgav sin store udredning om 'Danmark under den kolde krig', har den givet anledning til kritisk debat. Dokumentationscenter mod Historieforfalskning indbyder på baggrund heraf til et offentligt møde om emnet: 'Kommunisterne og den kolde krig' på lørdag den 26. november klokken 14 til 17 i Byggefagenes Hus, Lygten 18.
Psykolog Eigil Nielsen har været kommunist i mange år og er det stadig. Som russiskkyndig har han oversat dele af Lenins værk. Han vil indlede debatten på baggrund af DIIS-udredningen.
Der er flere gode grunde til at tage dette emne op. Her er blot fire:
Under den kolde krig foretog efterretningsvæsnet og hemmelige antikommunistiske organisationer en ulovlig overvågning og nedbrydende virksomhed overfor Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
I den offentlige debat har nogle politikere, historikere og andre givet udtryk for skuffelse over, at udredningen ikke har afsløret, at medlemmer af DKP var landsforrædere.
Under den kolde krig har politikere og dele af pressen gang på gang påstået, at Sovjetunionen havde til hensigt at overfalde Vesteuropa. Det er derfor ikke overraskende, at der er rejst kritik af det afsnit i udredningens konklusion, hvor der står: 'Det er ikke undersøgelsens opfattelse, at Sovjetunionen havde intentioner om at indlede et militært angreb på Vesteuropa, herunder Danmark, og blot afventede en gunstig situation for at realisere sine planer.'
Fleres kritik af denne konklusion har været af en karakter, der kan give indtryk af, at de havde forventet en anden konklusion på den del af udredningen.
Regeringen og Dansk Folkeparti har da også aftalt, at der i den kommende finanslov bliver afsat ti millioner kroner til yderligere forskning i den kolde krig.
Efter indledningen er ordet frit.

Lørdag 26. november kl. 14-17, Byggefagenes Hus, Lygten 18, København http://hjem.get2net.dk/DmH/.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder