Det er ti året for underskrivelsen af Rom-traktaten, der opretter Det Europæiske Fælledsmarked (EF). Året bliver imidlertid ikke det jubelår, som et flertal af medlemslandene ellers havde håbet på

Frankrig med præsident Charles de Gaulle i spidsen nedlægger nemlig veto mod at indlede forhandlinger med Storbritannien om optagelse i EF. De øvrige EF-medlemmer, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg og Italien har erklæret, at de vil støtte en ansøgning om medlemskab fra den socialdemokratiske regering i Storbritannien.
Charles de Gaulle indkalder til en stor pressekonference på denne dag i 1967 i Elysee Palæet i Paris. Mere end 1000 diplomater, ministre, embedsmænd og journalister overværer den franske præsidents afvisning af Storbritannien.
General de Gaulle mener ganske enkelt, at den britiske elite er alt for kritisk indstillet overfor de grundlæggende ideer i Rom-traktaten om en stadig mere snæver union. Han anklager Storbritannien for at have 'en indgroet fjendtlighed overfor den europæiske konstruktion'. Regeringen i London udviser en 'manglende interesse for Fællesskabet, og der kræves radikale ænedringer, før et medlemskab kan komme på tale. Desuden mener de Gaulle, at den britiske økonomi er helt ude af trit med de seks medlemslandes. Det længste, som Frankrig kan strække sig til er at støtte en eller anden form for handelsaftale.
Det er anden gang, at den franske præsident giver Storbritannien en kold skulder. Landet ansøgte første gang om medlemskab af EF i august 1961. To år senere i januar 1963 afviser Frankrig blankt ansøgningen.
Først da Charles de Gaulle træder tilbage i 1969 ansøger briterne igen om medlemskab om EU. Storbritannien træder ind i fællesmarkedet 1. januar 1973 samtidig med Danmark.