10 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

30. november 1967 - Den Demokratiske Folkerepublik udråbes

30. november 1967 - Den Demokratiske Folkerepublik udråbes

Onsdag, 30. november, 2005, 00:00:00

I dag udråbes en nye selvstændige stat: Den Demokratiske Folkerepublik Yemen. Staten ligger omkring hovedstaden Aden i den sydligste del af Den arabiske Halvø. Området har altid været eftertragtet af fremmede magter ikke mindst på grund af den strategiske placering ved indsejlingen til Det røde Hav.

Englænderne etablerer sig i Kukha (Mokka) allerede i 1618. Senere, i 1839 erobrer de Aden, og med Suezkanalens åbning sætter de sig militært på området med flådebaser.
For at forhindre fortsat britisk ekspansion etablerer osmannerne sig fra 1849 i Nordyemen. Delingen af landet bliver cementeret, da briterne og osmannerne i 1904 indgår en aftale, som fastlægger grænsen.
Nordyemen bliver delvis selvstændigt efter Første Verdenskrig, mens folket i Sydyemen må gennem et oprør mod englænderne før en selvstændig stat kan udråbes i 1967. Staten skal være socialistisk.
Alle de britiske baser bliver lukket i 1969, bankerne, udenrigshandelen og skibsfarten nationaliseres, og samtidig indledtes en jordreform.
'Mellemøstens Cuba' opretter nære forbindelser til Sovjetunionen. Trods store politiske og ideologiske forskelle er der hele tiden et stærkt ønske om at genforene Yemen.
Fund af store olieforekomster på begge sider af grænsen mellem de to Yemen-stater midt i firserne, og ændringerne i Sovjetunionens politik i slutningen af firserne, fører endelig til en forening i 1990.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder