12 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

SJÆLLAND - Verdensborger-projekt om kvinder

SJÆLLAND - Verdensborger-projekt om kvinder

Fredag, 16. december, 2005, 00:00:00

Mød internationale gæster og elever som oplægsholdere på Flakkebjerg Efterskole.

Flakkebjerg Efterskole ved Slagelse og KULU (Kvindernes ulandsudvalg) inviterer til konference om kvinders rettigheder i morgen.
Flakkebjerg Efterskoles store verdensborger-projekt fokuserer i år på kvinders rettigheder. Det er et emne, som er blevet behandlet på forskellige måder i løbet af efteråret og forløbet slutter nu med en konference, hvor alle interesserede er velkomne.
Programmet startet lørdag klokken 10. Efter velkomst taler Anne-Lise Ebbe om 'Krig og kvinders rettigheder'. Derefter det første af flere teaterindslag og elevoplæg.
Klokken 11 taler Esther Sunday fra Nigeria om 'Kvinders rettigheder og udfordringer'.
Efter frokost fortæller Peace Kabushenge om at arbejde med aids blandt etniske minoriteter i Danmark, og senere Batuli Bakari fra Tanzania om Kampen for pigers frigørelse.
Signe Ejerskov giver et indlæg om 'Hvad er en rigtig kvinde/mand? - om de kønsroller vi tildeler hinanden'.
Sidste internationale indlæg er Lydia Nakayenze, som taler om kvinder og pigers rettigheder i Uganda.
Klokken 15.30 er der pressemøde, hvor eleverne fremlægger en erklæring.

Lørdag den 17. december kl. 10 på Flakkebjerg Efterskole, Slagelsevej 13, Flakkebjerg, Slagelse.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


16. dec. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder