12 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

20. december1960 - Vietcong dannes

20. december1960 - Vietcong dannes

Tirsdag, 20. december, 2005, 00:00:00

I dag for 45 år siden dannes Vietcong, som er en frase over Viet Nam Công Sán, vietnamesiske kommunister.

Ordet bliver brugt af de vestlige medier og marionetregeringen i Saigon. Vietnameserne selv bruger internationalt betegnelsen NLF, National Liberation Front.
Baggrunden for dannelsen af NLF er mange års væbnet kamp mod den franske kolonimagt og den japanske besættelsesmagt.
I 1941 får kommunisternes leder, Ho Chi Minh samlet de forskellige nationale bevægelser i en fælles front under navnet Viet Minh. Da japanerne kapitulerer kan Viet Minh med en bred folkelig opbakning etablere den revolutionære magt i Hanoi og erklære republikkens uafhængighed.
Franskmændenes ønsker imidlertid at genetablere deres kolonimagt, og det fører til ni års krig, hvor Viet Minh sejrer 7. maj 1954 ved den franske militærbase Dien Bien Phu.
Samme år bliver der i Geneve underskrevet en fredsaftale: franskmændene skal trække sig ud, og der skal gennemføres valg i hele Vietnam i 1956. Men USA overtræder aftalen, der bliver ikke noget valg, og diktatoren Ngo Dinh Diem indsættes i Saigon. Landet er delt i to.
Derfor danner demokrater, socialister, nationalister og marxister i dag for 45 år siden den nationale befrielsesfront FNL. 'Den 2. modstandskamp' er indledt. Denne gang mod de skiftende militærregeringer i Saigon og lidt senere især mod USA som besættelsesmagt.
USA smider flere bomber over Vietnam, end der blev kastet under hele Anden Verdenskrig og ødelægger 70 procent af bebyggelsen i nord. USA eksperimenterer desuden med kemiske og bakteriologiske våben, og lægger 10 millioner hektarer landbrugsjord øde.
Men Nord Vietnam og FNL sejrer til sidst. Efter Saigons fald dagen før 1. maj 1975 bliver landet genforenet under navnet Den socialistiske vietnamesiske Republik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. dec. 2005 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder