I dag for 45 år siden afbryder USA de diplomatiske forbindelser med Cuba. To år før har cubanerne deres måske bedste nytårs nat, da diktatoren Batista flygter desværre medbringende statskassen. 8. januar fejrer cubanerne med Fidel Castro i spidsen, at diktaturets tid er slut, og en ny æra med folket i centrum er startet. Jordreformer, nationalisering af store dele af boligmassen er nogle af de første reformer i en revolution, der ikke fra starten kalder sig socialistisk

I april 1959 er Castro på besøg i USA og opfordrer ligefrem nordamerikansk privatkapital til at investere i Cubas industri. Daværende vicepræsident Nixon udtaler imidlertid efter et møde med Castro, at han bør styrtes med vold.
I sommeren 1960 kommer det til et åbent brud i forholdet mellem Cuba og USA. Cuba har indgået en handelsaftale med Sovjet, blandt andet om køb af olie, men de USA-ejede olieraffinaderier nægter at raffinere den sovjetiske olie.
Cuba svarer igen med at nationalisere olieraffinaderierne. USA's reaktion herpå er at reducere importen af cubansk sukker. Sukkeret udgjorde 75 procent af Cubas eksportindtægter, hvoraf størstedelen blev eksporteret til USA. Med USA's afbrydelse af de diplomatiske forbindelser starter USA sin handelsembargo af Cuba, og den er stadig gældende.
I dag for 44 år siden fulgte den katolske kirke i USA's fodspor: Pave Johannes den XXIII ekskommunikerede Fidel Castro.
I 1962 udelukkes Cuba fra Organisationen af amerikanske stater, hvilket dog ikke har forhindret mange latinamerikanske ledere at aflægge venskabelige besøg i Havanna, senest den nyvalgte præsident i Bolivia.