Efter den julianske kalender bliver Isaac Newton godt nok født 25. december 1642, men efter vores nuværende kalender er det dagens dato 1643. Newton fødes ind i en familie med problemer. Faderen dør inden den lille Isaac kommer til verden. Moderen gifter sig igen, og Isaac vokser op hos sine bedsteforældre. Men han får lov til at uddanne sig stik imod familiens tradition for analfabetisme. 20 år gammel er Newton indskrevet på det fornemme Trinity College i Cambridge, og kun 27 år gammel er han professor i matematik samme sted

Newton bliver den mest betydningsfulde videnskabsmand i 1600-tallets videnskabelige revolution. Hans bevægelseslove og gravitationslov danner basis for den klassiske fysik, inden for optik bliver hans opdagelse af, at hvidt lys er sammensat af spektralfarverne, grundlaget for den fysiske optik, og inden for matematik er han en af grundlæggerne af differential- og integralregningen.
Hans arbejde får afgørende betydning for naturvidenskabens udvikling. Hele grundlaget for Newtons banebrydende arbejde lægges i 1665-66, hvor universitet er lukket på grund af pest.
Newton tilbringer tiden i barndomshjemmet, men hans hovedværk, 'Naturfilosofiens matematiske principper', hvor han blandt andet præsenterer de tre bevægelseslove, som senere får hans navn, udkommer først i 1687.
I mellemtiden har Newton beskæftiget sig med teologien, hvor han afviser læren om Treenigheden som en forvanskning af kristendommen. Senere i livet bliver Newton en ihærdig og ubestikkelig chef for Den Kongelige Mønt i London og bliver en tidlig personificering af det moderne embedsmandsideal.
Newton dør i 1727 og nægter på sit dødsleje at modtage den anglikanske kirkes sakramente.