¤¤Nej til krig¤¤ har taget initiativ til en bredt anlagt kampagne. Så er det nu, det er tiden at starte op med aktiviteter igen!
Kravet om at trække besættelses-tropperne hjem fra Irak vokser i alle de krigsførende lande. Både i USA og Danmark mener cirka 60 procent nu, at tropperne skal hjem - nu eller inden for en afgrænset tidsfrist.
På den baggrund har 'Nej til krig' taget initiativ til en bredt anlagt kampagne med det simple krav:
Stop Foghs krig!
Tropperne hjem, nu!
Vi opfordrer alle til at deltage i opstartsmøde for kampagnen onsdag den 11. januar klokken 19 i Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3 på Nørrebro.
Til kampagnen er vi ved at forberede en fire-siders uddelingsavis, som ligger klar om cirka 14 dage.
Desuden vil der blive produceret badges samt plakater med videre til den internationale demonstrationsdag 18. marts ved treårsdagen for krigens start.
Kampagnen er tænkt som en ramme, som rækker videre end 'bare' mobilisering til 18. marts. Uddelingsavisen kan bruges på skoler og arbejdspladser og på gaden. Der kan laves debatmøder, som sætter fokus på besættelsen og modstanden mod den. Der kan laves gadeaktioner og så videre Vi kan inddrage fagforeninger, NGO`er, uddannelsesorganisationer og andre, som af hver deres grunde vil have tropperne hjem, nu.
Modstanden mod krig og besættelse vil også blive et vigtigt tema på Danmarks Sociale Forum, som finder sted på Frederiksberg Gymnasium i København den 3., 4. og 5. februar. Se mere på www.socialforum.dk
Kort sagt: Kampagnen skal lægge et reelt pres på regering, Folketing og medier ved at synliggøre den folkelige modstand.
Vi opfordrer alle, der kan, til at deltage i opstartsmøderne og bruge dem som afsæt for aktiviteter på skoler, i lokalområder og så videre.
Gode opstartsmøder vil give et godt afsæt til en offensiv kampagne.
Stop Bush-kampagnen sidste sommer viste, at vi kan meget, når mange trækker på samme hammel - lad os gentage successen.
Kampagnen vil få sin egen hjemmeside: stopfoghskrig.dk, som kommer op umiddelbart efter opstartsmødet i København.
Indtil da ligger der information - og en løbeseddel til uddeling - på www.nejtilkrig.dk.
Er du medlem af en organisation, som kunne tænkes at støtte kampagnen, så få dem til at kontakte 'Nej til krig', mail: kontor@nejtilkrig.dk, telefon 33 93 33 24 (hos Enhedslisten, som stiller telefon til rådighed). Vi har brug for penge, men først og fremmest har vi brug for at få spredt kampagnen blandt så mange organisationer og enkeltpersoner som muligt.
Er du med i en lokal anti-krigs-gruppe, som har lavet aktiviteter i 2003-4-5, men som måske har ligget lidt stille, så er det nu, det er tiden at starte op med aktiviteter igen!
Opstartsmøde onsdag 11. januar kl. 19 Medborgerhuset Blågården, Blågårds Plads 3, København N
www.nejtilkrig.dk
www.socialforum.dk
Efter 11. januar:
www.stopfoghskrig.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278