15 Mar 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Mindre af det og mere indflydelse på det

KØBENHAVN - Mindre af det og mere indflydelse på det

Lørdag, 14. januar, 2006, 00:00:00

Mindre af det og mere indflydelse på det Tillidsfolk indbydes til skifteholdskonference

Skifteholdsarbejderne er i mindretal i alle faglige organisationer. Det er derfor vigtigt, at der er nogen, som vil være med til at sætte deres problemer på dagsordenen til de næste overenskomstforhandlinger. Selvom der er sket visse forbedringer, såsom arbejdstidsnedsættelsen i 1999, er det langt fra nok. Det er veldokumenteret, at skifteholdsarbejde er skadeligt for såvel helbredet som folks sociale liv.
Det er på denne baggrund, at et kreds af københavnske fagforeninger har dannet Skifteholdsinitiativet.
Skifteholdsinitiativet inviterer hermed til den anden tillidsmandskonference om emnet lørdag den 28. januar klokken 10 til 15 i HK-huset, Artillerivej 30.
Konferencens hovedtema bliver at samle opbakning til skifteholdsarbejdernes krav op til overenskomstfornyelsen i 2007: Mindre af det og mere indflydelse på det!

Program:
10.00: Velkomst ved Simon Tøgern, formand HK/medie & kommunikation.
10.15: En historie fra virkeligheden: Henning Søe, enlig Metal-far fortæller.
10.45: Skifteholdsarbejde er stadigt usundt: Læge Thora Brendstrup fra 3F.
11.30: Vilkår for skifteholdsarbejdere i landene omkring os ved Anders Laubjerg, formand for Dansk Metal afdeling 1.
12.00: Frokost
13.00: Paneldebat med Ole Donbæk, faglig sekretær i 3F Kastrup, som ordstyrer:
* Børge Frederiksen, formand for Industrigruppen i 3F. * Karin Retvig, formand for HK/Privat. * Claus Lindegaard, formand for 3F Kastrup og * Benedikte Toftegård, tillidsmand Aller Tryk.
15.00: Afslutning ved Anders Laubjerg, formand for Dansk Metal afdeling 1, med forelæggelse af 'Opfordring fra skifteholdsarbejderne'.
Alle tillidsfolk er velkomne! Tilmelding sker ved at sende en mail med oplysning om navn, arbejdsplads, tillidshverv, fagforening og e-mailadresse til info@medieogkommunikation.hk.dk
Deltagelse koster 100 kroner, som betales ved fremmøde.
Vel mødt!
Skifteholdsinitiativet (Dansk Metal afdeling 1 København, 3F Industri & Service København, 3F Kastrup og HK/medie & kommunikation København)

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. jan. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder