07 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

8. februar 1828 - Jules Verne fødes

8. februar 1828 - Jules Verne fødes

Onsdag, 08. februar, 2006, 00:00:00

Den franske forfatter Jules Verne bliver født i dag i året 1828. Verne udvikler sig til en succesforfatter, der i starten først og fremmest får et publikum blandt børn og unge. Men hans vej til berømmelsen kræver nogle gode vejledere

Han møder både Alexander Dumas og Victor Hugo, men det er forlæggeren Pierre-Jules Hetzel, der får ryddet de værste skønhedsfejl ud af Vernes bøger. Han får den altid pessimistiske Verne til at lægge et optimistisk strejf i sine bøger og i hvert fald få dem til at ende lykkeligt.
Verne har fået sine manuskripter afvist hos andre forlæggere blandt andet med begrundelsen, at de er 'for videnskabelige', men Hetzel får ham til at indskrive komiske personer og situationer til at afbøde dette.
Endelig får Hetzel ham til at fjerne de politiske budskaber, som bl.a. består i en ret udpræget antisemitisme. Jules Verne skriver for spændingens skyld med helte og skurke, men hos begge parter er der urovækkende grundtræk i den menneskelige psyke.
Den mystiske 'skurk' kaptajn Nemo, der optræder i tre romaner, er ikke kun ond, men præget af en nødvendig flugt fra undertrykkelse og uretfærdighed. I 1900-tallet får Verne en renæssance hos det voksne publikum på grund af de profetiske forudsigelser om opfindelser som månerejser og atomkraftværker.
Derfor bliver han udråbt til science fiction genrens skaber. Den dag i dag er Jules Verne den mest oversatte romanforfatter ifølge Unesco.

Læs om Jules Verne

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. feb. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder