På lørdag afholder Dokumentationscenter mod Historieforfalskning et offentligt møde med spørgsmålet: Kan vi stole på den militære efterretningstjeneste?
Dokumentationscenter mod historieforfalskning (DmH) har i seks år været aktivt med i debatten om historieforfalskning, blandt andet ved afholdelse af lige ved 30 offentlige møder.
På DmH`s første offentlige møde i år, lørdag den 11. februar klokken 14, er emnet: 'Kan vi tro på efterretningstjenesten?' Indleder er Frank Grevil - majoren, der fik nok.
I foråret 2000 blev Frank Grevil kendt som Danmarks første 'whistleblower'. Baggrunden herfor er, at han som ansat i Forsvarets Efterretningstjeneste havde udleveret en række af tjenestens hemmeligstemplede trusselsvurdereringer af situationen i Irak til et konservativt dagblad. Grevil mener, at politikere og offentligheden havde ret til at kende grundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen.
Af efterretningstjenestens hemmeligstemplede papir til statsministeren fremgår det, at efterretningstjenesten havde taget forbehold for rigtigheden af, at Irak havde de masseødelæggelse, som USA og Storbritannien hævdede, at Irak var i besiddelse af. Det fremgår, at Forsvarets Efterretningstjeneste havde en noget anden vurdering af den irakiske trussel og i deres vurdering tog nogle forbehold, som Frank Grevil i sin egenskab af analytiker og specialist i kemiske våben havde medvirket til at formulere.
Det varede ikke længe, før Efterretningstjenesten blev klar over, at Frank Grevil var det illegale 'postbud'. Frank Grevil blev i november 2005 idømt seks måneders ubetinget fængsel for udleveringen af fortrolige oplysninger. Dommen blev anket til landsretten, som fælder dom den 12. september 2006.
Frank Grevil er uddannet kemiingeniør. Efter i en årrække at have arbejdet i det private erhvervsliv blev han uddannet som sprogofficer og underviste i syv år på Hærens Officersskole. Med rang af major, men på grundlag af hans uddannelse som kemiker, blev han i 2001 ansat ved Forsvarets Efteretningstjeneste.
Der venter deltagerne til DmH`s møde den 11. februar en spændende oplevelse, når Frank Grevil blandt andet fortæller om sin opfattelse af grundlaget for danske soldaters deltagelse i Irak-krigen.
NB. På Informations Forlag er udgivet bogen: I nationens tjeneste. Frank Grevil - majoren der fik nok.
BUPL`s mødesal, Ryesgade 113, København, lørdag 11. februar kl. 14.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278