Cinemateket i København viser her i marts 11 store film, som ikke fik en Oscar, men som lever i bedste velgående

I søndags løb den årlige Oscar-uddeling af stablen. Igen i år blev en række filmstjerner, instruktører, producere med flere hyldet for deres præstationer i 2005.
Men nu skal det hele ikke altid handle om vinderne - derfor vil Cinemateket fokusere på taberne inden for kategorien Bedste Film - eller 'ikke-vindere', som Akademiet foretrækker at kalde dem.
Det sker ved at vise 11 film, som gennem tiden er blevet forbigået, men som den dag i dag står som eviggrønne klassikere i modsætning til de Oscar-belønnede film, de konkurrede imod.
- Selvfølgelig er Akademiet gang på gang blevet kritiseret for at have givet prisen til den 'forkerte' film. Der er aldrig nogen, der har beskyldt akademimedlemmerne for at udvise en udsøgt smag eller sympatisere med radikale og kontroversielle film, og mange mennesker ser måske på Oscar-uddelingen med en smule foragt krydret med en vis nysgerrighed, skriver Mette Bach Moesgaard, programmedarbejder i Cinemateket.

Hvad betyder det at få en Oscar
Oscar'en er den største af sin slags - den pris, som kan bestemme det videre karriereforløb. Succesen for vinderen af Bedste Film kan stige ganske betragteligt, og skuespillerens telefon er normalt rødglødende efter en sejr.
Af og til slår det fejl, og Oscar`en bliver tildelt af nostalgiske årsager, og ikke til den bedste film eller præstation.
Filmens eller skuespillerens popularitet kan også hive en nominering hjem - for eksempel ville
Rocky måske ikke være blevet nomineret til ti Oscars med tre priser til følge, hvis den ikke havde været årets mest indtjenende film.
Ligeledes er det sket, at et langt karriereforløb skulle hædres, eller et come-back skulle fejres.

Politisk udvælgelse
Andre gange er film blevet forbigået af politiske årsager, eller fordi de behandlede kontroversielle emner. Som et af de mest pinlige eksempler på manipulering nævnes Cleopatra, som efter sigende blev nomineret i 1964 som et forsøg på at redde dens fiasko hos publikum.
Slutteligt nævner Cinemateket, at det ikke er en forglemmelse, at et par af Martin Scorseses film ikke er repræsenteret i denne serie. Den karismatiske instruktørs film er efterhånden blevet forbigået mange gange, men da Cinemateket planlægger en omfattende Scorsese-retrospektiv til efteråret, gemmes hans film til den tid.

Kalender
Diktatoren, af Charles Chaplin, 1940, vises den 11.03 kl 16:30 og 16.03 kl. 21:45
Fagre voksne verden, af Mike Nichols, 1967, vises den 11.03 kl. 21:45
Fornuft og følelse, af Ang Lee, 1995, vises den 12.03 kl. 21:45
Sideways, af Alexander Payne, 2004, vises den 12.03 kl. 21:30 og den 15.03 kl. 16:15 samt den 19.03 kl. 20:30
Sheriffen, af Fred Zinnemann, 1952, vises den 15.03 kl. 16:45
Tootsie, af Sydney Pollack, 1982, vises den 15.03 kl. 21:45
Store forventninger, af David Lean, 1946, vises den 17.03 kl. 21:45
Giganten, af George Stevens, 1956, vises den 18.03 kl. 13:45
Dommen i Nürnberg, af Stanley Kramer, 1961, vises 18.03 , kl. 18:15
Den store mand, af Orson Welles, 1941, vises den 19.03 kl. 14:00
Mr. Smith kommer til Washington, af Frank Capra, 1939, vises den 19.03 kl. 21:30

Alle film vises i Cinemateket, Gothersgade 55, København. www.dfi.dk/cinemateket