Den 15. marts 1917 vedtager USA¤¤s højesteret en usædvanlig dom, nemlig indførelse af 8-timers dagen. Hermed er den internationale arbejderbevægelses vigtigste krav gennem cirka 30 år gennemført i det første land. Baggrunden er den højkonjunktur, USA oplever under de europæiske landes krig, Første Verdenskrig.

USA's våbenindustri og landbrugsindustri lever højt på en enorm eksportfremgang samtidig med, at USA holder sig uden for krigen helt frem til april 1917. Det gør det muligt for den amerikanske arbejderklasse at komme igennem med betydelige lønforbedringer gennem strejker og somme tider blot trusler om strejker. Således er det truslen om en altomfattende jernbanestrejke i begyndelsen af 1917, der gør det muligt også at vinde kampen om arbejdsdagens længde.
Kravet om en otte timers arbejdsdag formuleres allerede i løbet 1860'erne, men får først rigtig betydning i 1888, da American Federation of Labor i USA demonstrerer for kravet. Året efter gør 2. Internationale på sin første kongres parolen om '8 timers arbejde - 8 timers fritid - 8 timers hvile' til hovedparole for arbejderklassens kampe internationalt. Samtidig vedtages det at gøre 1. maj til international demonstrations- og kampdag for dette krav.
Der går mange år, før kravet bliver gennemført. I Danmark sker det omkring 1920. Efter denne sejr kommer kampen for ret til ferie og senere kampen for yderligere nedsættelse af arbejdstiden.
I dag oplever mange arbejdere en stigning i både den daglige og ugentlige arbejdstid samtidig med et stærk forøget tempo og en kraftig stigning i den tid, der skal bruges til transport til og fra arbejde. Måske vil vi snart igen se den gamle parole fra den internationale arbejderbevægelses barndom på transparenterne ved 1. maj demonstrationerne.