4. april 1968 bliver Martin Luther King jr. myrdet kun 39 år gammel. Han er født i en stærk religiøs familie af baptister og bliver selv præst i 1955 i den sorte baptistmenighed i Montgomery, Alabama. Her bliver han leder af de sortes kamp for lige ret til siddepladserne i busserne. King har læst en del om marxisme, men det er Gandhis ikke-volds budskab, der kommer til at danne grundlag for hans arbejde som leder af borgerrettighedsbevægelsen
King taler om civil ulydighed og om at uretfærdige love skal brydes for at blive ændret. Man skal kunne tåle - også voldelige - overgreb uden at slå igen. Denne strategi slår igennem i hele den sorte borgerrettighedsbevægelse. Martin Luther King får som symbol på og leder af den sorte ikke-voldsbevægelse i USA Nobels fredspris i 1964.
En del hvide middelklasseamerikanere fra Nordstaterne støtter efterhånden også borgerrettighedsbevægelsen. Den alliance holder dog ikke i længden, efterhånden som Kings holdninger radikaliseres fra midten af 60'erne.
Ikke-voldsstrategien bliver sat under pres af eksempelvis Black Power, men King står fast på sin strategi og peger på nødvendigheden af at danne alliancer på tværs af racemæssige og sociale skel. Men mange udtalelser viser, at King bliver stadig mere provokeret af de moderate hvide, som er mere interesseret i 'orden end retfærdighed'.
Han taler stadig heftigere mod kristne, hvide kirker og mener, at en 'religion, som ikke er optaget af de sociale og økonomiske forhold, der skader mennesker, må gå under'. Flere af de større demonstrationer fra midten af 1960'erne har fagbevægelseskrav om mindsteløn og kamp mod arbejdsløshed på programmet. King taler stadig oftere for fuld økonomisk boykot af de racistiske regimer i Sydafrika og Rhodesia, det senere Zimbabwe.
I 1966-67 går King imod Vietnam-krigen, tydeligst i en tale fra 4. april 1967, hvor han siger, at krigen hindrer effektiv hjælp til fattige og undertrykte hjemme i USA. Han udtaler også, at der er en sammenhæng mellem det at acceptere race-uret, fattigdom og vold på hjemmefronten, mens man bekriger en selvstændighedsbevægelse i et uland.
I starten af april 1968 er King i Memphis for at støtte en aktion iværksat af byens renovationsarbejdere, de fleste af dem sorte, som er underbetalte og som har dårlige arbejdsforhold. 'Min mand mente, at han burde tage deres sag op. Dette er ikke længere kun en racekrig, sagde han. Det er blevet en klassekamp', skriver Kings ægtefælle, Coretta King senere. Måske er det den egentlige årsag til, at King bliver skudt af en snigskytte på en hotelbalkon i Memphis. Som så mange andre politiske mord bliver mordet på King aldrig opklaret fuldt ud, selv om en hvid mand afsoner 99 års fængsel for det.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278