05 Jul 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - Mindekoncert for Thomas Koppel

KØBENHAVN - Mindekoncert for Thomas Koppel

Onsdag, 12. april, 2006, 00:00:00

Torsdag 27. april i Den Grå Hal, Christiania.

Den 27. april ville Thomas Koppel være blevet 62 år. På hans fødselsdag afholdes en mindekoncert i Den Grå Hal, Christiania, der vil blive en rejse gennem Thomas` univers. Der vil både være musik af Thomas og musikalske hyldester til en stor komponist og musiker fra venner og medspillere - samtidig med at hans stærke samfundsengagement vil blive understreget gennem en række aktuelle indlæg.
- Det vil blive en smuk og stærk oplevelse helt i Thomas` stil, siger Aisha Thorsen, korsanger i Savage Rose.
- Arrangementet er stablet på benene med kort varsel, og interessen for at medvirke har været overvældende.
- Vi bliver desværre nødt til at begrænse det til en enkelt aften - med start allerede klokken 17 og sluttidspunkt omkring to.
Blandt de medvirkende vil være: Dissing, Dissing, Las & Dissing, Ataf, Bikstok Røgsystem, Catbird, David Kampmann, Benjamin Koppel og Maria Carmen Koppel og mange andre. Mikael Wiehe kommer direkte fra USA, og der vil være palæstinensisk musik, sigøjnermusik og grønlandsk trommedans.
Blokfløjtevirtuosen Michala Petri vil sammen med Lars Hannibal give en prøve fra sin nye cd, udelukkende med værker af Thomas Koppel.
Anne Marie Helger, Lone Hertz og andre skuespillere, digtere og kunstnervenner vil være der. Den grå Hal vil også blive rammen om udstillinger af Vincent Flemming, John Ravn og Jørgen Buch. En række politiske venner, der bakker op om Thomas Koppels seneste politiske initiativ Budskab fra Græsrødderne - som Hanne Reintoft, maleraktivisten Lars Grenaa og dansk-irakeren Rina Dhahir og mange flere - vil bidrage i et overflødighedshorn af musik, stemning og politik.
Det endelige program vil blive offentliggjort sidst på ugen - men der vil stadig være overraskelser på selve koncerten.
Koncerten arrangeres af Budskab fra Græsrødderne. Al arbejdet omkring og medvirken ved koncerten er frivillig og gratis, og et eventuelt overskud vil gå til at finansiere dette initiativs videre aktiviteter.

Billetter á 150 kroner kan reserveres på 60 95 42 43 (dagligt fra klokken 12) og kan købes i Indkøbscentralen Christiania, Karens Minde Kulturhus og i Oktober Bogcafe i København, Odense og Århus.

Se: www.budskabfragrasrodderne.dk
Se også: Påsketilråb fra Anne Marie Helger

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


12. apr. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder