Debatmøde på torsdag: Påvirker EU vores velfærd og løn- og arbejdsforhold?
Folkebevægelsens komitéer i Valby, København Sydvest, Frederiksberg og Folkebevægelsens faglige udvalg inviterer til debatmøde om EU`s indvirkning på velfærden i Danmark samt på løn- og arbejdsforhold.
Der er sværvægtere i panelet:
Henrik Lippert, formand for 3F Bygge-Jord og Miljøarbejderne, taler om løn- og arbejdsforhold og EU.
Kirsten Anette Christensen fra Folkebevægelsen mod EU vil tale om EU og velfærden.
Frank Aaen, medlem af Folketinget for Enhedslisten, taler om EU`s indflydelse på kommuners og regioners økonomi.
Mødet foregår Bryghuset, Trekronergade 26 i Valby, torsdag den 20. april klokken 19.
'Har du bange anelser om at:
* EU vil af med de kollektive overenskomster?
* EU vil nedbryde solidariteten?
* Sundhed bliver en vare på det indre marked?
* EU vil nedbryde vores velfærd, og at det er det, kommunalreformen skal bruges til?
Det er grund til at være nervøs!'
Sådan skriver arrangørerne i invitationen, og opfordrer alle til at komme og blive forsynet med gode argumenter.
Alle er velkomne, og der er gratis adgang.
EU-debat torsdag 20. april kl. 19, 3F i Bryghuset, Trekronergade 26, Valby.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278