Den 25. april 1919 grundlægges den progressive kunst- og arkitektskole Bauhaus i Dessau i den tyske Weimar republik. Skolens motto er (Op)bygning af fremtiden, og Bauhaus bliver om noget symbolet på modernismens gennembrud oven på Første Verdenskrig
Krigen har i den grad bragt de gamle europæiske regimer og deres autoritære værdier i miskredit. Overalt søger arbejdere såvel som kunstnere og intellektuelle at opbygge et bedre samfund end det gamle, der har været skyld i så megen død og ødelæggelse.
Det nydannede Bauhaus henter fra begyndelsen megen inspiration fra den sovjetiske Konstruktivisme, der er blomstret frem efter revolutionen. Men Bauhaus skaber sin ganske egen funktionelle stil, der kommer til at have enorm indflydelse på kunst, design og arkitektur i årtier frem.
I dag fremstår Bauhaus stadig som det ypperligste inden for modernismen. Bauhaus` levetid bliver desværre kun alt for kort.
Da den politiske situation spidser til i slutningen af 1920`erne kommer Bauhaus under pres fra de fremadstormende nazister og stadig mere reaktionære regeringer, der ikke bryder sig om skolens mange frisindede ideer. I 1933, kort efter Hitlers magtovertagelse, bliver skolen lukket for bestandigt af nazisterne.
De fleste af Bauhaus` mest fremtrædende medlemmer forlader Tyskland. De, der bliver tilbage, står overfor 12 år med chikane og undertrykkelse, og flere af dem ender i Kz-lejre.
I dag lever Bauhaus` navn og design dog stadig videre, men skolen kom aldrig til at genopstå.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278