Enhedslisten i Hillerød indbyder til et offentligt debatmøde på mandag om den ny terrorlov

Nu på mandag kommer folketingsmedlemmerne Line Barfod (Enhedslisten), Tom Behnke (Konservative) og Magnus Heunicke (Socialdemokraterne) til Hillerød for at deltage i et offentligt debatmøde om regeringens forslag til ny terrorlov, den såkaldte terrorpakke.
Enhedslisten i Hillerød arrangerer debatmødet og skriver i invitationen:
Regeringens forslag giver øgede beføjelser til politi og efterretningstjeneste, og langt ind i de borgerlige rækker er der bekymring for, om lovforslaget fjerner borgernes retssikkerhed. På mødet lægges der op til debat om terrorpakkens konsekvenser. Mødet starter klokken 19 i Kedelhuset, Christiansgade 1 (bag biblioteket) - alle er velkomne.
Med regeringens første terrorpakke i 2002 skete der en indskrænkning af borgernes retssikkerhed - det var 'prisen', sagde man, for samfundets sikkerhed - for at forhindre nye terrorangreb.

Terrorpakke to
Nu har regeringen fremsat terrorpakke to, som går et skridt videre i den retning. * Politiet får mulighed for aflytning af personer med en perifer kontakt med en mistænkt. * Luftfartsselskaber kan pålægges at udlevere rejseoplysninger om alle borgere til PET (Politiets Efterretnings Tjeneste).
* Televirksomheder kan pålægges at udlevere alle oplysninger om sine kunder til PET. * Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) får for første gang ret til at aflytte danske statsborgere.
Indtil terrorpakke et har der været rimelig præcis lovgivning om, hvad der var tilladt, og hvad der var forbudt.
I lovbemærkningerne til terrorpakke to om videregivelse af oplysninger til PET fra andre myndigheder er de mest benyttede fraser, at 'oplysningerne må antages at have betydning', 'kan have betydning' eller 'det forudsættes, at PET ikke må skaffe sig oplysninger fra andre myndigheder, med mindre oplysningerne har relevans for varetagelsen af PET`s opgaver' - de kan uden om domstolenes kontrol selv vurdere, om det har relevans.
Med lovforslaget ophæves forvaltningslovens og persondatalovens regler om, at eksempelvis en læge eller socialrådgiver skal vurdere, hvilke af deres oplysninger om en borger, der har relevans. PET kan fremover i stedet indhente alle oplysninger også dybt personlige som foreningsmæssige, seksuelle forhold og meget andet.
Med henvisning til straffelovens kapitel 12 og 13, som handler om forbrydelse mod staten og terror, vil PET selv kunne vurdere, at hvis en person har talt med et medlem af en forening, som de mistænker, for eksempel foreningen Oprør, vil personens private forhold være tilgængelige for PET, også selv om personen ikke selv er tiltalt efter terrorparagraffen.
Politiet vil også med terrorpakke to få mulighed for uden retskendelse at aflytte alle telefonnumre eller personer, der indgår i en mistænkts kreds, naboer, kolleger og så videre.
Og forsvarsministeren har fremsat forslag om, at efterretningstjenesten skal kunne aflytte danskere uden retskendelse.

Grænseløs brug
Politimesterforeningen havde gerne set, at de øgede beføjelser kunne bruges i forhold til mange andre forbrydelser.
Er nedbrydelse af borgernes retsbeskyttelse prisen værd? Vil det hjælpe os mod eventuel terrorisme? Nærmer vi os politistaten? Hvordan sikres det, at det ikke misbruges mod lovlige foreninger, partier og lovlydige borgere? Skal det kunne bruges mod andre former for kriminalitet? Hvilke konsekvenser kan det få for borgernes frihedsfølelse og brug af ytringsfriheden? Kun fantasien sætter grænser for de mange spørgsmål, der kan stilles.

Kedelhuset, Christiansgade 1, (bag biblioteket) Hillerød, mandag 8. maj kl. 19.