10. maj 1924 udnævnes i USA en ny direktør for Bureau of Investigation (fra 1935 kendt som Federal Bureau of Investigation, FBI). Det er den navnkundige J. Edgar Hoover, der udpeges. Siden sin oprettelse i 1908 har Bureau of Investigation effektivt drevet klapjagt på sorte, homoseksuelle, kommunister og andre ¤¤subversive¤¤ elementer
I 1924 er bureauets overtrædelser af borgerrettighederne og den amerikanske forfatning imidlertid blevet så belastende, at det bliver nødvendigt fuldstændigt at omforme organisationen. Hoover bliver helt afgørende for den måde, det senere FBI kommer til at udvikle sig på.
Hoovers erfaringer som kontorchef i udenrigsministeriet under Første Verdenskrig hjælper ham til at skabe en organisation helt i sit eget billede, i FBI tænker alle som Hoover og handler som Hoover.
Fra 1936 bliver FBI`s vigtigste opgave, at overvåge kommunister og fascister, og Hoover er ikke sen til at udnytte dette til at skaffe FBI sine gamle beføjelser fra før 1924 tilbage.
Igennem 1940`erne og 50`erne skaber FBI et gigantisk overvågningsnetværk , der først og fremmest registrerer og i mange tilfælde chikanerer kommunister og aktive fagforeningsfolk.
Hoover overlever både sin nære ven i jagten på kommunister Joseph McCarthy og hans nedtur i 1954 samt en endeløs række af andre skandaler.
Han sidder tungt i direktørstolen frem til sin død i 1972, 87 år gammel. Hele sit liv vier Hoover til at holde USA rent for de tre ting, han mener er det farligste af alt: Sorte, bøsser og kommunister.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278