Rigsdagen vedtager i 1945 landssvigerloven med tilbagevirkende kraft og loven om dødsstraf. Disse love skal bruges til retsopgøret efter Anden Verdenskrig

Loven træder i kraft som lov nr. 259 af 1. juni 1945 om tillæg til borgerlig straffelov angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed. Hertil knyttes lov nr. 260 af 1. juni 1945 om tillæg til rettens pleje vedrørende behandling af sager angående forræderi og anden landsskadelig virksomhed.
Landssvigerloven vedtages med 127 stemmer - fem medlemmer, der er imod dødsstraf undlader at stemme - mens 19 medlemmer er fraværende.
Parlamentet er kun en uge om at behandle lovforslagene, men de har været forberedt i de sidste år af besættelsen.
Her har Frihedsrådet spillet en stor rolle. Blandt andet juristen og kommunisten Carl Madsen, der efter sin flugt fra interneringslejren Horserød i august 1943 har siddet i rådets juridiske udvalg, er en af hovedmændene bag forslagene.
Der bliver i årene 1945 til 1950 som led i retsopgøret afsagt 103 dødsdomme. 78 af disse domme bliver stadfæstet i endelig instans - det vil sige i Højesteret. 46 bliver fuldbyrdet, mens 32 bliver benådet og får livsvarigt fængsel.
Dødsstraffen er ellers blevet afskaffet i Danmark i 1930 ved gennemførelsen af en ny straffelov. Den sidste henrettelse i Danmark efter denne lov finder sted i 1892.
Både landssvigerloven og loven om dødsstraf ophæves igen efter retsopgøret.