29 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Grundlovsmøder 5. juni

HELE LANDET - Grundlovsmøder 5. juni

Onsdag, 31. maj, 2006, 00:00:00

Oversigt over grundlovsmøder

KØBENHAVN - Bygge, Jord og Miljøarbejdernes Fagforening i København holder grundlovsfest sammen med Folkebevægelsen Mod EU`s Københavnsudvalg i Trekronergade 26 fra kl. 13 til 18. Mødet har overskriften: STOP EU - JA TIL VELFÆRD. Der bliver taler af: Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU; Jens Borking, TIB afd. 27. Debat med: Peter Kay Mortensen, formand for LO Storkøbenhavn; Finn Sørensen fra Fagbevægelsen mod Unionen; Lis Jensen, tidligere medlem af EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU. Underholdning ved: Sjakket og JazzPigalle.

ODENSE - Junibevægelsen på Fyn inviterer til grundlovsmøde kl. 14 på Brandts. Her er dejlig musik med Hans Mydtskov, tenorsax, Jens Petersen, keyboard, Jesper Tagel, bas, og Ida Marie Petersen med sin ualmindelig flotte sang. Til et grundlovsmøde skal der også være talere, og vore har virkelig noget på hjerte. Sagen er jo, at Grundloven er under pres fra mange sider. Johanne Schmidt Nielsen fra Enhedslisten vil tale om truslerne fra EU og det forkastede forfatningsforslag.
Uffe Geertsen fra Junibevægelsen vil fortælle om den grundlovsstridige krig i Irak.
Karen Horsens fra Borgerinitiativet vil sige kloge ord om ytringsfrihed (og nej, det handler ikke primært om de der tegninger). Klaus Juul fra Amnesty International vil endelig fortælle os om terrorlovgivningen. Alt ledes på charmerende vis af vor konferencier Ida M. Bentzon.

SØNDERBORG - En række danske og tyske organisationer afholder en fælles konference:
EU-servicedirektivet og den generelle EU-indflydelse på forbrugerbeskyttelse, fødevarekontrol og sociale nedskæringer. Fælles Dansk-Tysk konference på Sønderborghus (Løngangen 1) i Rød Sal kl. 10 til 17.15. Program:
10.00-10.30: Indskrivning. 10.30-11.00: Velkomsttale v/ Jann Sørensen, Folkebevægelsen mod EU/DK
11.00-11.30: Oplæg: Fødevarekontrol v/ Folketingsmedlem Per Clausen, Enhedslisten
11.30-12.00: Diskussion / fri debat ud fra Per Clausens oplæg
12.00-12.30: Oplæg: Fødevarekontrol belyst udfra miljøhensyn v/ forbundsdagsmedlem Lutz Heilmann, Linkspartei/BRD
12.30-13.00: Diskussion / fri debat ud fra Lutz Heilmanns oplæg.13.00-14.00: Middagspause (frokost og kontaktpleje)
14.00-15.00: Oplæg om forholdene for metalindustri, håndværk og de offentlige tjenesteydelser efter EU-servicedirektivet. Debatpanel med efterfølgende diskussionsrunde:
Kenneth Haahr, Attac/DK; Meike Lüdemann, IG Metal Nord, WASG/BRD; John Bondebjerg, 3F Kolding/DK; Detlef Barde, Verdi Hamburg/BRD.
15.00-16.00: Oplæg om uddannelsesforhold, havnearbejde, grænselandet og generelle EU-forhold i forhold til EU-servicedirektivet. Debatpanel med efterfølgende diskussionsrunde:
Trine Mach, SFU/DK; Gerhard Kemski, AG Betrieb & Gewerkschaft/BRD; Jesper Morville, Folkebevægelsen mod EU/DK samt en repræsentant fra SSW/BRD.
16.00-17.00: Åben plenumdebat
17.00-17.15: Slutordet v/Egon Laugesen, Enhedslisten/DK
Fælles presseerklæring.
Mødeledelse: Baltser Andersen, Enhedslisten/DK - Meenhard Smit, Linkspartei/BRD.

ESBJERG - Folkebevægelsen mod EU, Esbjerg komitéen indbyder til grundlovsmøde kl. 14 til 17 i Strandbyparken, hjørnet af Sjællandsgade / Skjoldsgade med temaet: For eller imod EU?
EU blander sig dagligt i forhold, som vi betragter som danske. Er det en positiv udvikling? Kan EU bruges til at løse de problemer, vi står overfor? Det vil de to debattører Stefan Seidler og Tue Sylvest diskutere sammen med dig. Kom og deltag i debatten!
Stefan Seidler, Det Radikale Venstre og medlem af partiets hovedbestyrelse, EU-udvalg. Kandidat til EU-parlamentet, medlem og medarbejder hos Den Danske Europabevægelse, læser statskundskab på Århus Universitet og bor i Århus / København.
www.stefan-seidler.dk
Tue Sylvest, medlem af ledelsen i Folkebevægelsen mod EU, kandidat til EU-parlamentet, nuværende medarbejder hos MEP Ole Krarup i Bruxelles, læser statskundskab på Syddansk Universitet i Odense og bor i Odense / Bruxelles.
www.tue.folkebevaegelsen.dk Underholdning: Dennis fra Fanø. Du kan købe kaffe, kage og drikkevarer til fornuftige priser.
Vel mødt, der er gratis adgang.

ÅRHUS - Folkebevægelsen mod EU holder grundlovsmøde på Ferdinands Plads i Riis Skov kl. 13-16, hvor blandt andre talsperson for Folkebevægelsen mod EU Ditte Staun og talsperson for Folkebevægelsens Ungdom mod EU Rina Kari taler.

SILKEBORG - Folkebevægelsen mod EU holder for sjette gang grundlovsmøde i Lunden, Vestergade, kl. 14 til cirka 17.
Talerne er denne gang to yngre kvinder, som i en årrække har spillet en fremtrædende rolle i Folkebevægelsen.
Ditte Staun og Karina Rohr Sørensen er begge født ind i EU. De har begge været medlem af Folkebevægelsens forretningsudvalg siden de var først i 20`erne og er i dag bevægelsens officielle talskvinder. Nu er de henholdsvis 29 og 30. De har begge været kandidater for Folkebevægelsen mod EU ved valg til EU-parlamentet og opnået pæne personlige stemmetal. Men der er også forskel på dem. Karina Rohr er socialrådgiver og har en omfattende indsigt i EU`s indflydelse på dansk social- og arbejdsmarkedspolitik. Karina Rohr er kommunist. Ditte Staun er stud.scient. pol. Hun har arbejdet i EU-parlamentet som sagsbehandler for British Independence Party. Og hun er medlem af Det Radikale Venstre.
Et grundlovsmøde kræver også kultur. For den står, for tredje år i træk, den vestjyske sanger, guitarist, komponist, sangskriver, troubadour, Carsten Kjær.

BORBJERG - Grundlovsmøde kl. 14-17 i Borbjerg Mølle, Borgbjerg Møllevej 3, Borbjerg (mellem Skive og Holstebro). Årets tema: Danmark i fremtidens Europa. Talere: MEP Ole Krarup, Folkebevægelsen og MF Jens Kirk, Venstre. Fri entre. Arrangører: Retsforbundet og Folkebevægelsens komiteer i Viborg og Ringkøbing amter.

AALBORG - Tag ordet og syng med på grundlovsdag kl. 14-18 på Egholm Gl. Skole.
Grundlovsdag 5. juni falder i år på 2. pinsedag. Tag familien med til Limfjords-øen Egholm, hvor Folkebevægelsen mod EU traditionen tro lægger op til debat. Vi hejser flaget med musik, fællessang, taler og god mad til en billig penge. Der er en smuk gåtur på knap to kilometer fra færgen - ad øens eneste vej. Tager du færgen kl. 13.30, er der også mulighed for at blive kørt de to kilometer. Eventuel yderligere information: tlf. 98 12 95 40 eller 24 48 88 19.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


31. maj. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder