Godt to år efter at Storbritannien bliver medlem af det daværende EF, bliver de britiske vælgere hørt. I dag skal vælgerne svare på, om Storbritannien fortsat skal være medlem

Det bliver et ja, da 67,2 procent af vælgerne stemmer ja, mens 32,8 stemmer nej. Kun 64,5 procent af vælgerne deltager i afstemningen, så det er altså mindre end halvdelen af vælgerbefolkningen, der sikrer fortsat britisk medlemskab.
Folkeafstemningen bliver udskrevet af den nyvalgte socialdemokratiske Labourregering under ledelse af premierminister Harold Wilson.
Med folkeafstemningen opfylder regeringen et af partiets valgløfter fra året før.
Wilson, der selv er varmt tilhænger af EF, kalder afgørelsen en 'historisk beslutning'. Han har som sin konservative forgænger Edward Heath arbejdet ihærdigt for at indlemme Storbritannien i Fællesmarkedet.
Wilson er til gengæld ikke i overensstemmelse med flertallet af sit eget parti.
På en national konference den 25. april vedtager et massivt flertal i partiet at anbefale vælgerne at stemme nej ved den forestående folkeafstemning. 3,7 millioner støtter anbefalingen om et nej, mens knap to millioner stemmer nej.
De fleste nej-stemmer kommer fra Transportarbejderforbundet og metalarbejdernes forbund. Ud af de 53 fagforeninger, som er tilstede på konferencen, støtter kun syv partiets ja-fløj.
Det særegne ved det britiske socialdemokrati er, at selvom en partikongres vedtager en beslutning er den til enhver tid siddende socialdemokratiske regering ikke forpligtet til at udføre beslutningen.
Splittelsen i partiet omkring medlemskabet af EF afspejler sig også i regeringen, hvor flere af ministrene bliver ledende i kampagnen for at stemme nej. Det gælder eksempelvis erhvervsminister Tony Benn. Også den nuværende premierminister Tony Blair er dengang at finde blandt de medlemmer, der arbejder for et nej. I dag er Blair inkarneret EU-tilhænger.