15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

15. juni 1169 - Danske korstog

15. juni 1169 - Danske korstog

Torsdag, 15. juni, 2006, 00:00:00

Dagens dato er officiel flagdag i Danmark af to grunde: Den er årsdagen for Sønderjyllands genforening med Danmark, men mere betydningsfuldt er, at det er Dannebrogs dag, kaldet Valdemarsdag. Det er altså en meget nationalistisk dag. Men hvad er egentlig baggrunden?

I 1095 proklamerer pave Urban den II, at nu skal der gøres noget ved hedningene ikke mindst muslimerne i Palæstina. Hermed er korstogstiden startet, og kristne riddere og deres fyrster drager hærgende rundt og kristner med vold og magt.
Der er langt fra Danmark til Det Hellige Land, men heldigvis er der hedninge tæt på de danske kongers land, og paven godkender at de bliver kristnet..
Så på denne dagens dato kulminerer den danske kong Valdemar den Stores korstog mod de ukristne vendere på øen Rügen med indtagelse af deres borg Arkona.
Vendernes firehovedede afgud Svantevit afbrændes sammen med hele borgen. Svantevit er muligvis en forvanskning af Skt. Vitus (hvis helgendag netop er dagens dato), og venderne er måske slet ikke er så hedenske som påstået.
Men måske handler det om noget andet: Etablering af et dansk imperium rettet mod øst. På samme dato 50 år senere er det sønnen Valdemar Sejr, der er på korstog.
Nu er det esterne, der skal kristnes, og kongen, der skal yderligere udvide det Østersøimperium, faderen grundlagde.
Kampene er hårde, og de mange krigermunke fra Johanitterordenen yder en stor indsats. I hvert fald gør kongen deres helt symmetriske logo med et hvidt kors på rød bund til sit kongeflag i en højredrejet version. Det bliver så det danske nationalflag med tiden.
I dag ser man normalt på korstogstiden som en blodig og uretfærdig tid, men er den egentlig helt slut?

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder