Efterlysning: 100 unge søges til fem dages topmøde
Mellemfolkeligt Samvirke efterlyser 100 unge: Alder: 18-25 år. Kendetegn: Klar til udfordringer, nysgerrige og med noget på hjerte. Sidst set: Rundt omkring på skoler, arbejdspladser, skateboard-ramper, ungdomsklubber, parker, universiteter, gadehjørner, foreninger og cafeer i hele landet.
Belønning: seks dage sammen med 99 andre unge på Europahøjskolen ved Århus med alt betalt.
Henvendelse: Mellemfolkeligt Samvirke og Mandag Morgen.
Efter tegneseriekrisen i begyndelsen af året har eksperter, professorer, journalister, politikere og andre professionelle meningsdannere udtalt sig i et væk. Mellemfolkeligt Samvirke og Mandag Morgen synes, det er på tide at spørge dem, der skal håndtere efterdønningerne af krisen de næste 60 år, nemlig de unge.
'Vi tror, at ungdommen sidder inde med ideer og visioner, der kan bringe Danmark videre efter krisen og videre ud i verden,' siger Peter Christiansen, leder i Mellemfolkeligt Samvirke.
Derfor inviterer Mellemfolkeligt Samvirke 100 unge til at bruge seks dage på Europahøjskolen i Kalø ved Århus til at diskutere, udfordre og frem for alt komme med nye ideer om sameksistens i Danmark.
De bedste, mest nyskabende, nødvendige og kreative ideer vil blive fremlagt på en stor international konference i København i september, Copenhagen Co-existence Lab, arrangeret af Ugebrevet Mandag Morgen.
Ungdomstopmødet er en del af initiativet Next Stop Mellemøsten, der i marts i år inviterede 42 unge muslimer i Danmark for at diskutere sameksistens. Next Stop sender over de næste tre år desuden 1000 danskere til Mellemøsten for at skabe dialog og styrke demokrati.
Tilmeld: www.ms.dk
Se: www.coexistenceof-civilizations.org
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278