28 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

20. juni 1965 - Protester mod kup

20. juni 1965 - Protester mod kup

Tirsdag, 20. juni, 2006, 00:00:00

Studenter protesterer mod et kup, der dagen før har væltet Algiers præsident Ahmed Ben Bella. Kupmagerne med oberst Houari Boumedienne i spidsen sætter politiet til at rydde demonstranterne, der støtter Ben Bella

Ben Bella bliver Algieriets første præsident, da landet efter en blodig befrielseskrig får smidt de franske koloniherrer ud 1962, og 5. juli erklærer Algeriet sig for selvstændigt.
Oprøret mod den franske kolonimagt eksploderer efter afslutningen af Anden Verdenskrig. Festlighederne i forbindelse med sejren over nazismen udvikler sig til et folkeligt oprør. I årene frem til befrielsen gennemfører Frankrig en beskidt krig, der koster én million civile algiere ihjel. Frankrig begår systematisk tortur og ødelægger 8000 landsbyer. Fransk militær har kastet mere end 500.000 soldater ind på at nedkæmpe befrielsesbevægelsen og anvender systematisk tortur.
Ben Bella bliver valgt til præsident i 1963, men overtager et land i økonomisk og politisk kaos. 900.000 europæere er flygtet på få måneder i 1962. Deres ejendomme står tilbage, men meget af produktionsapparatet og andre værdier er ødelagt.
I kølvandet på europæernes exit overtager algiererne selv landbrug og industri. Dermed opstår enheder styret kollektivt af arbejderne.
Ben Bella ønsker at udvikle disse arbejder-enheder til en egentlig socialistisk revolution og statens overtagelse af produktionsmidlerne.
Både national som udenlandskejede privatejendom bliver nationaliseret uanset størrelse.
Algeriets borgerskab og dele af hæren bliver mere og mere utilfredse med forholdene. Ben Bellas gamle kampfælle fra befrielseskrigen Boumedienne stiller sig i spidsen for kuppet.
Obersten siger, at han vil videreføre revolutionen, men det ender med indrømmelser til borgerskabet, der får dele af deres ejendom tilbage.
Ben Bella sidder fængslet i 14 år i isolation.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. jun. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder