Stop Israels terror mod det libanesiske og palæstinensiske folk - Demonstration fredag d. 21. juli kl. 16
fra Stop Israels Terror-Initiativet
I medierne fremstilles det, som om to 'lige slemme voldsparter' står over for hinanden i Israel-Palæstina konflikten. Dermed tilsløres det, at der er tale om en besættelsesmagt, nemlig Israel, over for et besat folk, palæstinenserne, der, som ethvert andet folk, har ret til at forsvare sig.
Med henvisning til at palæstinenserne har taget tre israelske soldater til fanger, indledte Israel først en massakre på Gaza, og siden på Libanon. Dette var dog kun et påskud til at indlede en længe planlagt aktion mod det palæstinensiske selvstyre og mod Libanon.
Israel ønsker ikke en palæstinensisk stat, men vil have 'mest muligt jord og færrest mulige arabere' - dét er kernen i zionismen. Israel ønsker tillige lydige naboer, der ikke stiller sig på tværs af den israelske ekspansion.
Ifølge Genevekonventionen er kollektiv afstraffelse af civile forbudt under krigshandlinger. Alligevel skyr Israel ingen midler for at ødelægge såvel det palæstinensiske som det libanesiske samfund.
Initiativet finder det dybt beskæmmende, at det ikke er muligt i FN, at få vedtaget en reso-lution, der fordømmer bombeangrebene mod Libanon, og få bragt en våbenhvile i stand. Selvom Danmark for tiden har plads i Sikkerhedsrådet, så sjokker Danmark troligt i hælene på USA, og nægter at stemme for en resolution, den danske regering finder er for 'ubalanceret'.
Fra Danmark bidrages der til Israels terrorkrig ved leverancer af våben - f.eks. dele til F-16 fly. Det sker bl.a. af våbenfabrikken Therma, der i øvrigt samarbejder med israelske virksomheder om udvikling af avancerede våbensystemer.
Initiativet kræver et øjeblikkeligt stop for de israelske terrorangreb på Gaza og Libanon, og at Israel respekterer den suveræne stat Libanons grænser. Vi støtter det palæstinensiske folks krav om en selvstændig stat, og et liv i fred og frihed uden indblanding fra Israel.
Stop dansk våbeneksport til Israel
Israel ud af de besatte områder
Boykot Israel, ikke Palæstina
Irene Clausen 2647 6598 - Arne Lund 2797 3846 - arlu@ofir.dk
Stop Israels terror mod det libanesiske og palæstinensiske folk - Demonstration fredag d. 21. juli kl. 16-17
- Axeltorv, København
Der opfordres til at flere byer følger trop - følg med på www.danpal.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278