En lang række musikere stiller op til koncerten til fordel for civile ofre i Libanon-krigen
Den igangværende krig i Libanon har allerede krævet mange civile ofre og ser desværre ud til at komme til at kræve endnu flere. Tusindvis af almindelige mennesker på begge sider af konflikten lider under følgerne af krigen, hvor mange har været nødt til at flygte fra deres hjem og nu lever under kummerlige forhold i flygtningelejre.
Mange mennesker, også i den vestlige verden, er påvirket af den igangværende konflikt og ønsker at hjælpe krigens ofre. Blandt disse finder man en gruppe musikere med Tobias Bülow i spidsen, der nu har besluttet sig for at bidrage på den måde, de bedst kan, nemlig via deres musik. Derfor har de i samarbejde med Dansk Flygtningehjælp arrangeret en støttekoncert til fordel for de civile ofre i Libanon-krigen.
Lille VEGA danner denne aften således rammen om koncert, hvor indtægterne går ubeskåret til Dansk Flygtningehjælps hjælpearbejde for de civile ofre i Libanon-krigen. En lang række danske kunstnere har valgt at stille op i den gode sags tjeneste, og man kan således glæde sig til at høre Rasmus Nøhr - solo, Entakt, Louise Hart, Sarah Hepburn, Kenneth Thordal, Strawberry Blonde, Thomas Buttenscøn, Michael Hamilton, Printer, Lupus & Tobias Bülow.
Samtidig med at man støtter en god sag, skulle man dermed kunne se frem til en aften med musik af høj kvalitet fra en række af landets mest spændende navne.
Støttekoncert til fordel for de civile ofre i libanonkrigen (DK), Lille Vega, Enghavevej 40, København. fredag 18. august kl. 21. Forsalg: 120 kr. + gebyr / Entré: 140 kr.
www.vega.dk/Kalender
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278