Den 23. august 1939 vågner Europa op til en mærkværdig nyhed: Det nazistiske Tyskland har indgået en ikke-angrebspagt med det socialistiske Sovjetunionen. Om end der ikke er tale om en egentlig alliance imellem de to lande, er det dog en meget vidtgående aftale mellem de to største politiske modsætninger på kontinentet

Forud for denne aftale er gået en periode med uro og usikkerhed i takt med fascismens fremmarch i hele Europa og den voldsomme tyske oprustning og ekspansion på naboernes bekostning.
I denne situation er der igennem længere tid foregået hemmelige forhandlinger mellem Sovjet og de vestlige stormagter Storbritannien og Frankrig om en fælles alliance vendt mod Nazi-tyskland.
I løbet af sommeren 1939 strander disse forhandlinger dog på grund af gensidig mistro. Især Storbritannien har trukket forhandlingerne i langdrag og praktiseret 'fragtbåds-diplomati', hvor de udsendte diplomater konstant bliver trukket hjem til London for at få nye instrukser.
Denne mistillid over for Sovjetunionen er ikke et nyt fænomen. Året før er Tjekkiet blevet ofret til Hitler ved en konference i München, heller ikke her var Sovjet inviteret med. Hen over sommeren spidser situationen til for Sovjet, som aner, at et tysk angreb er nært forestående.
Fascisterne har sejret i den spanske borgerkrig og Tyskland er begyndt at true Polen med invasion. Hitlers trusler mod Polen bunder i, at den polske regering har afvist at hjælpe Tyskland i et angreb på Sovjet, derfor må Polen først ryddes af vejen.
Ikke-angrebspagten den 23. august bliver Sovjets sidste mulighed for at købe tid til at forberede sig på Tysklands angreb. Pagten indeholder nemlig en hemmelig tillægsprotokol, der deler Østeuropa i en tysk og en sovjetisk interessesfære.
Da Tyskland blot en uge efter pagtens indgåelse angriber Polen, rykker Sovjetunionen ind fra øst og sikrer sig sin del. Storbritanniens og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland kommer dog som en ny forhindring for Hitlers planer mod øst, som han siger: 'Alt, hvad jeg foretager mig, er rettet mod Rusland, hvis ikke Vestmagterne kan forstå det, må jeg tage mig af dem først'. Med den mærkelige aftale den 23. august får Sovjetunionen købt sig to års tidsfrist til at forberede sig. Tysklands angreb kommer først den 22. juni 1941.