25 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

HELE LANDET - Nedtælling til 11. september

HELE LANDET - Nedtælling til 11. september

Tirsdag, 29. august, 2006, 00:00:00

Forfatteren til bogen ¤¤Det nye Pearl Harbor¤¤ kommer til Danmark

Om kort tid er det 11. september og dermed femårsdagen for angrebet på World Trade Center i New York.
11. september 2001 blev en korsvej, hvorefter verdens magtfulde med USA i spidsen har udløst den ene krig og aggression efter den anden - og hver gang legitimeret forbrydelserne med den såkaldte krig mod terror.
Der er mange der mener, at Bush-administrationen misbruger den tragiske begivenhed den 11. september... og der er mange, der mener, at han og hans nærmeste vidste mere om angrebet end som så... der er dem, som mener, at Bush-administrationen ikke blot undlod at forhindre terrorangrebet den 11. september! Der er simpelthen dem der mener, at Bush - eller nogle af hans nærmeste folk - selv stod bag udåden.
Faktum er, at vi aldrig har fået sandheden belyst, og virkeligheden er, at krigen mod terror er en appelsin i turbanen på et regime, hvis erklærede mål er at sikre sit globale herredømme - herunder kontrollen med olien.
Blandt de mange, som har søgt efter sandheden bag 11. september er forfatteren David Ray Griffin. Hans bog 'Det nye Pearl Harbor' er oversat til mange sprog, også til dansk. Heri påpeger Griffin en lang række modsætninger og fakta som den officielle udlægning om, at en kreds af al-Qaeda-terrorister stod bag! ikke er logisk eller sandsynlig.
Når Griffin giver sin bog netop det navn, hænger det sammen med, at japanernes angreb i 1941 på den amerikanske militærbase på Stillehavsøen Pearl Harbor blev anledningen til, at USA gik militært ind i Anden Verdenskrig på de allieredes side.
Historien mere end antyder, at London og Washington kendte til japanernes planer om at angribe Pearl Harbor, men man lod være med at gøre noget, fordi man havde brug for angrebet for at overvinde den amerikanske befolknings modvilje mod at gå med i krigen...
Nu har David Ray Griffin en ny bog på bedding, og han kommer til Danmark omkring den 11. september. Avisen her vil naturligvis oplyse om, hvor man kan møde ham når programmet er klart.
Det er kredsen omkring Fredsvagten, som har inviteret Griffin, og der er brug for økonomiske støtte til at dække udgifterne i forbindelse med besøget.

Støttebeløb kan indsættes på Fredsvagtens Venners konto 8401 1041096 eller sendes som check til Bo Richardt, Dagmarvej 5, 3060 Espergærde.


Læs anmeldelsen af
David Ray Griffin: Det nye Pearl Harbor - foruroligende spørgsmål om Bush-administrationen og 11. september
Køb den i boghandlen eller bestil hos Dansk Undergrund. Tlf. 8640 9944. www.danskundergrund.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder