Afrika-seminar på tirsdag med Poul Nielson.
Sydafrika Kontakt indbyder til Afrika-seminar nu på tirsdag den 5. september fra klokken 13.15 til 15 i Center for Afrika-studier på Københavns Universitet, Købmagergade 46.
På baggrund af sin store erfaring som central beslutningstager i EU`s udviklingspolitik vil Poul Nielson på seminaret tale om forholdet mellem EU og Afrika.
Poul Nielson er cand. scient. pol. fra Aarhus Universitet og har gennem mange år haft en central placering i dansk politik. I perioden 1979 til 1982 varetog Poul Nielson posten som energiminister, og fra 1994-1999 var han minister for udviklingsbistand.
I 2000 blev han udpeget til kommissær for udviklingsspørgsmål i EU-kommissionen, et hverv han bestred frem til 2004.
Siden er Poul Nielson blevet udnævnt til adjungeret professor i europæisk politik og udviklingsstudier ved Aalborg Universitet. Sideløbende hermed har han fortsat sit aktive engagement i en række internationale politiske organisationer.
Center for Afrikastudier, Københavns Universitet, Købmagergade 46, 4. sal, auditorie 12, tirsdag 5. september kl. 13.15-15.00.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278