Den 6. september 1930 oplever Argentina sit første militærkup siden vedtagelsen af grundloven i 1853 og den formelle uafhængighed af Spanien. Argentina er blevet regeret af de konservative i årtier, selvom der er flere væbnede opstande. Først i 1916 lykkes det de radikale at komme til magten for en seks-årig periode, hvorefter de konservative igen har regeringsmagten

I 1928 er lederen af det radikale parti blevet præsident for anden gang. Han hedder Juan Hiplito del Sagrado Corazn de Jesœs Yrigoyen Alem (men det er ikke derfor, han bliver styrtet) og er nu blevet 76 år gammel.
Han er omgivet af folk, der censurer nyheder fra ind- og udland, så Hiplito Yrigoyen intet aner om verdenskrisens udbrud og følger for Argentinas økonomi. Han er derfor handlingslammet, og den konservative opposition puster til den stigende utilfredshed med styret.
Juleaften 1929 overlever Hiplito et attentat, men en koalition af fascister, konservative kræfter i hæren og dele af intelligensiaen har planlagt et kup. Blandt andet deltager forfatteren Leopoldo Lugones, der i sin ungdom er glødende socialist men ender som aktivt medlem hos fascisterne.
Den 6. september slår kupmagerne til, sætter Hiplito Yrigoyen i husarrest og indsætter general José Félix Benito Uriburu y Uriburu som præsident. Han dør to år senere, et år før Hiplito Yrigoyen.
Argentinerne må igen leve i årtier med skiftende militærjuntaer, konservative regeringer og to kortere perioder med Peron ved magten. Først i de senere år er det kommet til et opgør med de talrige forbrydelser mod det argentiske folk begået af militæret.