Informations- og manifestationsdag på lørdag. Løslad alle palæstinensiske kvinder og børn fra israelske fængsler
Lyder kravet overdrevet og urealistisk? Vi anmoder blot den israelske regering om at overholde de internationale konventioner, den selv har underskrevet.
Ifølge Geneve-konventionen, afsnit 3, artikel 49:
'Tvungen overførelse af enkeltpersoner eller tvungen masseoverførelse såvel som deportation af beskyttede personer fra et besat område til besættelsesmagtens eller et andet besat eller ubesat lands område forbydes uden hensyn til begrundelsen herfor.'
I forbindelse med underskriftindsamlingen med dette krav til den israelske regering afholder vi en informations- og manifestationsdag lørdag den 9. september klokken 11 til 17 på Rådhuspladsen i København.
Taler ved: Inge Genefke, æresambassadør for Det Internationale Center for Torturofre; Trine Pertou Mach, medlem af SF`s hovedbestyrelse; Ulla Jessing, European Jews for Just Peace (EJP, Denmark); Maie Saraf, repræsentant for det palæstinensiske selvstyre i Danmark; repræsentant for Amnesty International.
Andre indslag ved: McBass, politisk rapper; Erik Stinus læser egne digte akkompagneret af Christian Sievert på guitar; Nassim Dogan spiller lut; Oktoberkoret; Per Warming, sang og musik; og børnedansegruppen Oliventræer.
Arrangør: Human Rights March, Kvinder i Dialog, Palæstina - Danmark - Israel.
Rådhuspladsen, København, lørdag 9. september kl. 11-17.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278