Gamle brugere afvikler farverig og festlig Pippi-karavane til støtte for Ungdomshuset
Lørdag den 9. september samles gamle, unge og børn i en farverig og festlig Pippi-karavane for at vise deres støtte til Ungdomshuset.
Karavanen er iværksat og afvikles primært af gamle brugere af huset, som stadigvæk støtter huset og i dag bruger det til for eksempel forældre- og børnearrangementer.
- Vi vil gerne vise, at der er mange flere grupper af mennesker, der bruger og støtter huset, end det normalt afspejles i medierne, udtaler en af initiativtagerne Helena Berglund, der selv har været med til at arrangere blandt andet fastelavn i huset.
- Til vores sidste fastelavn havde vi over 300 besøgende. Det er blandt andet det faktum, vi gerne vil vise Københavns politikere, og derfor laver vi denne karavane, siger Helena og slutter:
- Det er stemningen fra vores arrangementer i Ungdomshuset, vi bringer med ud på gaden på lørdag.
Karavanen, der selvfølgelig vil være fredelig, mødes klokken 12 ved Kultorvet.
Temaet er Pippi Langstrømpe og personer fra Pippis verden, og arrangørerne opfordrer til at komme udklædt.
På Kultorvet vil der være forskellige ting at kigge på og deltage i: Lagkagekast, kanelsnegle at spise, stærkmandsbrydning, levende musik, artister, og man må meget gerne medbringe hjemmebag eller noget for øjet. Klokken 13 bevæger karavanen sig mod Blågårds Plads.
Kultorvet, København, lørdag 9. september kl. 12.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278