Den 12. september 490 før vor tidsregning mødes en persisk hær under ledelse af prins Datis med en græsk hær under Miltiades ved Maraton nord for den græske bystat Athen. Datis` flåde er gået i land otte dage før som en del af en større persisk invasion af græsk område med det formål at udvide Perserrigets grænser mod vest

Den persiske flåde har på sin vej angrebet øerne Samos og Naxos, og athenienserne har fået tid til at forberede sig på persernes ankomst.
I slaget ved Maraton får Athen hjælp af plateanerne, mens forstærkninger fra Sparta ikke når frem i tide til selve slaget. Antikke historikere er meget uenige om størrelsen af både den persiske og den græske hær.
Den persiske side menes at have talt mellem 20.000 og 60.000 mand, mens grækerne kan have haft alt fra 1640 til 8600 mand. Under alle omstændigheder er grækerne kraftigt i undertal. De græske soldater (Hoplitter) er imidlertid tungere udrustet og bedre organiseret end perserne, der er klemt inde mellem to sumpede flodmundinger.
Grækernes sejr bliver overbevisende, da den ikke blot formår at slå perserne på flugt og dræbe mindst 8000 fjender, men også selv kun mister 192 hoplitter og 11 plateanere. Denne sejr og slaget ved Salamis ti år senere bidrager i høj grad til udviklingen af den atheniensiske selvforståelse (selvglæde), som vi kender fra den næsten samtidige historiker Herodot.
Rivaliseringen mellem de græske stater og Perserriget slutter dog først i 333 før vor tidsregning, da den makedonske Alexander den Store knuser Perserriget totalt.
Slaget ved Maraton er desuden baggrunden for myten bag Maraton-løbet. Ifølge den klassiske overlevering løber en soldat ved navn Pheidippides den 42 kilometer lange distance tilbage til Athen for at fortælle om grækernes sejr. Så snart han har overleveret budskabet, skal han være faldet død om.
Soldater på den tid har dog været i så fysisk god form, at et Maraton-løb næppe ville slå dem ihjel. Hos Herodot er Pheidippides da også en budbringer, der bliver sendt til Sparta efter hjælp før slaget.
Hvis Pheidippides løber hele vejen til Sparta uden stop, en strækning på 220 kilometer, ville det være mere sandsynligt, at han dør bagefter. Det første moderne Maraton-løb bliver løbet ved de olympiske lege i 1896.