Internationalt seminar om forebyggelse af statslig vold i overgangssamfund
RCT afholder international seminar om forebyggelse af statslig vold i overgangssamfund.
Op gennem 1990`erne har rets- og justitsreformer fået en stigende betydning i mange overgangssamfund. I flere overgangssamfund kan omfanget af investeringer i rets- og justitsreformer måle sig med mere traditionelle socio-økonomiske investeringer.
Men samtidig synes der at være et udtalt misforhold mellem omfang af de allokerede ressourcer og antallet af involverede personer på den ene side og på den anden side det niveau, som de teoretiske og videnskabelige overvejelser over følgerne af disse investeringer befinder sig på.
For at fremme en dialog mellem beslutningstagere, forskere og praktikere om retsreformer med sigte på at mindske den statslige vold i overgangssamfund arrangerer Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre (RCT) i samarbejde med faget Internationale Udviklingsstudier et seminar på Roskilde Universitetscenter 14.-15. september med titlen Reforming State Violence in Transitional Societies.
Gennem oplæg og fire parallelle workshops om politi, fængsler, retssystemer og ikke-statslige retsinitiativer vil man over to dage belyse emnet fra forskellige faglige vinkler.
Roskilde Universitetscenter 14.-15. september.
Detaljeret program og yderligere oplysning om tilmelding på www.rct.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278