Den 14. september 1960 afsluttes et internationalt møde i Iraks hovedstad Bagdad. Slutdokumentet fra mødet markerer oprettelsen af vel nok verdens mest magtfulde kartel, nemlig Organisationen af Olieeksporterende lande, OPEC

Initiativet til mødet kommer fra den irakiske regering, og organisationen består fra starten af Irak, Iran, Kuwait, Saudi Arabien og Venezuela. Oprettelsen af OPEC er et modsvar på den dominans, som USA har over den internationale handel med olie.
Siden konferencen i Bretton Woods i 1944 er alle vigtige råstoffer nemlig blevet for handlet i US-Dollars. USA er derfor i stand til ikke blot til en vis grad at kontrollere oliepriserne, men også i stand til at finansiere sit statsunderskud med nytrykte dollarsedler.
De olieproducerende lande betaler med andre ord en god del af USA`s forbrug. OPEC har fra starten først og fremmest til formål at sikre faste priser på verdensmarkedet.
I takt med, at organisationen udvides med stadig flere lande op gennem 1960`erne, står det dog klart, at OPEC også er en magtfuld politisk instans. Israels aggressive fremfærd overfor palæstinenserne såvel som nabolandene bliver især de mellemøstlige OPEC-medlemmers vigtigste bekymring og den direkte årsag til den første store oliekrise i begyndelsen af 1970`erne.
Efter Israels angreb på nabolandene i 1967 og besættelsen af Sinai og Vestbredden, danner de arabiske medlemmer af OPEC en underorganisation OAPEC, der særligt skal varetage de arabiske landes interesser.
Efter den såkaldte Yom Kipur-krig mellem Israel og Egypten i 1973, indfører de arabiske OPEC-lande en olieboykot overfor USA og europæiske lande, der har støttet Israel, deriblandt Danmark. Oliekrisen vender for første gang udviklingen, hvor de vestlige lande øger deres olieforbrug med fem procent om året og lader en galopperende inflation betale regningen.
Inden for OPEC har der til i dag eksisteret spændinger imellem lande med store befolkninger og relativt små olieressourcer, der er interesserede i en høj oliepris for at kunne finansiere en udvikling af deres samfund, og lande med små befolkninger og store olieressourcer, der er interesserede i lavere oliepriser og et stabilt marked. Alligevel har OPEC formået at holde en fælles linie overfor presset fra de rige lande.
OPEC bliver aldrig noget slagkraftigt politisk modstykke til USA og Vesteuropa, men som kartel er organisationen en af de få succesfulde forsøg fra tredjeverdenslande på at få indflydelse på det globale marked.