Den 21. september 1993 opløser præsidenten for den Russiske Føderation, Boris Jeltsin landets parlament. Parlamentet har i længere tid forsøgt at bremse Jeltsins neoliberale reformer. En politik, der gennem en økonomisk hestekur, skal udradere de sidste rester af det socialistiske samfund.

Den menige russer betaler en høj pris for Jeltsins korstog. På to år bliver Ruslands bruttonationalprodukt halveret, og levestandarden falder drastisk for de fleste. Til gengæld bliver nogle få russere ustyrlig rige på at overtage de tidligere statsejede virksomheder og kollektiver, korruptionen trives både i de private og offentlige sektorer.
Parlamentet er ikke upåvirkede af den negative udvikling. Hen over sommeren modsætter de sig kraftig Jeltsins krav om flere reformer og forsøget på at give præsidenten nærmest diktatorisk magt. Striden kulminerer 21. september, da Jeltsin per dekret afsætter parlamentet i strid med den gældende forfatning. Samtidig udskriver han folkeafstemning om en ny forfatning, der i mange henseender peger tilbage mod tiden før revolutionen i 1917.
Parlamentet svarer igen og fratager Jeltsin præsidentembedet og udnævner vicepræsident Alexandr Rutskoy til ny præsident. I dagene efter Jeltsins brud på forfatningen spidser situationen yderligere til med tusindvis af vrede demonstranter i Moskvas gader, der protesterer mod Jeltsins statskup og neoliberale politik.
24. september begynder parlamentet at forberede sig på kamp. Parlamentsbygningen barrikaderes, og det kommer til voldelige sammenstød mellem hæren og demonstranter. I de første dage af oktober udvikler det sig til et regulært slag mellem Jeltsins tropper og mestendels ubevæbnede demonstranter, over hundrede mennesker bliver dræbt og mange flere sårede. 4. oktober bliver parlamentet bombet og derefter stormet. De sidste rester af modstand tvinges til at overgive sig.
Umiddelbart efter tvinger Jeltsin samtlige lokale politiske ledere, der har støttet parlamentet, og det er langt de fleste, til at træde tilbage. En storstilet propagandakampagne sikrer i begyndelsen en vis folkelig opbakning bag kuppet, om end den hurtigt forsvinder igen. I løbet af 1994 sikrer Jeltsin sig definitivt magten gennem nyvalg til parlamentet og vedtagelse af en ny forfatning.