I weekenden den 6.-8. oktober afholder unge i DKP/ML og KS tur med velfærdsoplæg, talekursus og kulørte drinks
Folk sidder stille og lytter til et langt oplæg om proletariatets diktatur og vejen til revolution gennem arbejdesklassen overtagelse af produktionsmidlerne. Varmen i lokalet nærmer sig kogepunktet. En ældre mand snorker i hjørnet.
Lyder det som noget du har prøvet før?
I weekenden den 6. til 8. oktober vækker vi manden, skruer lidt ned for varmen og smider det lange oplæg ud. KS og DKP/ML inviterer til tur for alle, som har lyst til at være kreative, visionære og gerne vil udvikle nye ideer.
Programmet vil være en blanding af oplæg, gruppearbejde og praktiske øvelser. Fredag starter med aftensmad klokken 18, velkomst, og derefter kommer Søren Becker og fortæller om Socialdemokratiet, deres krise og kampen for velfærden i det lys.
Lørdag byder på gruppearbejde om velfærdskampen, hvor deltagerne skal afprøve argumenter og arbejde med Venstres og socialdemokraternes bud på velfærdsområdet. Jens Henneberg styrer alle sikkert igennem formiddagen.
Kommunikations-studerende Anne Mette Carlsen har fået hele eftermiddagen, som er sat af til kommunikation: Hvad er kommunikation? Hvordan holder man en god tale, og hvordan opbygges den? Hvad gør man, hvis man er rystende nervøs, og hvad er en metafor?
Deltagerne skal her forberede egne taler og holde dem for hinanden - der vil være masser af tid til ros og klapsalver!
Lørdag aften spiser vi sammen, og gæstebartenderen mikser kulørte drinks.
Søndag er der fokus på arbejdet som kommunist - igen med gruppearbejde. Lotte Rørtoft vil lægge op til debat. Kommunisterne skal i offensiven - derfor skal vi være flere. Hvordan arbejder vi med vores politik, der hvor vi er?
Weekenden afholdes i Rød Ungdoms lokaler, Nørre Allé 11 i København.
Det koster 150 kroner, og man behøver ikke at være medlem af hverken KS eller DKP/ML for at deltage.
Tilmelding: Anne Mette Carlsen 28 60 22 63 eller Jens Henneberg 28 76 92 23.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




