Frilandsmuseet byder på cirkusforestilling og historisk marked med aktiviteter
I børnenes efterårsferie fra 15. til 22. oktober fra klokken 11 til 15.30 er der markedsstemning på Frilandsmuseet.
Et efterårsmarked er genskabt, som det kunne se ud i 1800-tallet, hvor folk myldrede til for at købe, sælge og blive underholdt. Markedet var en folkefest med frit spil for plattenslagere, fusentastere og bondeknolde.
På Frilandsmuseets marked er der underholdende aktiviteter som i gamle dage - der bliver rig mulighed for at slå søm i, vælte dåser, blive spået i hånden, lege i høstakken og meget mere. Ikke mindst er Frilandsmuseets stolt over at kunne byde velkommen til premieren på 'slå tyren for panden', en rigtig gammel markeds-kraftprøve i form af en sindrig mekanisk anordning forklædt som en tyr, som skal slås ned!
Sammen med bondefolkene kan du karte, spinde og filte uld, perse æblemost, male mel eller nedsalte sild. De sultne kan købe sig ægte honningkager.
Traditionsrig er efterhånden efterårets cirkusforestilling på Frilandsmuseet: 'Cirkus Zirkus - gøglerne kommer!'
Gratis adgang for alle.
FrilandsmuseetKongevejen 100, Kgs. LyngbyÅbent - også mand. - kl. 10-17.Cirkusforestilling: Tirs., ons. og tors. kl. 11 og 13. Søn. kl. 12 og 14.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278




