25. oktober 1983, en uge efter det første opgør i Grenada kommer det voldsomste opgør, nemlig opgøret med østatens socialistiske politik, som indledes denne dag med USA`s invasion af østaten
Planerne for invasionen af Grenada har været klar i flere år og er afprøvet under talrige militærøvelser. Nu bliver de ført ud i livet: Om morgenen denne dag bliver 5000 marinesoldater og grønne baretter landsat på den lille ø med en befolkning på kun 89.000 indbyggere.
Få timer senere ankommer 300 politifolk fra seks caribiske stater, der deltager som legitimering af invasionen. Dette svarer til, at Danmark bliver invaderet af en hær på 300.000 mand og 18.000 politifolk.
Overraskende for amerikanerne bliver de atter engang ikke modtaget som 'befriere', men møder kraftig modstand fra Grenadas milits og de 600 cubanere, der er i gang med at udbygge landets lufthavn.
Erobringen af landet kommer derfor til at tage længere tid end planlagt, men vi får aldrig noget at vide om antallet af dræbte, for USA holder pressen effektivt borte fra øen. Dog ved vi, at USA angriber et psykiatrisk hospital og andre ikke-militære mål.
Invasionen fordømmes af det meste af verden, herunder NATO-partnerne undtagen den britiske premierminister, Margaret Thatcher. USA holder landet besat og med hjælp fra den britiske guvernør Sir Paul Scoon gennemføres et valg, der bringer en USA-venlig regering til magten.
Den nye regering indgår umiddelbart efter en aftale med Den Internationale Valutafond, IMF, hvis retningslinier er de traditionelle: Nedskæringer i de offentlige budgetter, reduktion i antallet af offentligt ansatte, indefrysning af lønningerne og stimulering af det private erhvervsliv.
For at undgå en gentagelse af kuppet i 1979 får USA oprettet et regionalt caribisk sikkerhedssystem, som også Grenada bliver medlem af. Systemet gør det muligt for premierministeren at tilkalde udenlandske tropper, når den sikkerhedspolitiske situation er usikker.
I slutningen af 1996 afsluttes så retssagerne mod kupmagerne. Bernard Coard, hans hustru Phyllis og hærens tidligere øverstkommanderende Hudson Austin bliver sammen med 11 soldater dømt til døden. Først og fremmest for mordet på Maurice Bishop, hvis liv USA selv flere gange i 1979-83 har efterstræbt.
Med invasionen af Grenada er USA kommet sig efter nederlaget i Vietnam ti år før og er klar til at gennemfører Pax Americana overalt på kloden.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278