20 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN - En matematisk vandring

KØBENHAVN - En matematisk vandring

Torsdag, 26. oktober, 2006, 00:00:00

Tager du med på denne vandring gennem det indre af København lørdag den 4. november, vil du få åbnet øjnene for al den matematik, der ligger åbent fremme i byen i form af arkitektur, udsmykning og så videre

'Livet er svært, men matematik er sværere', sagde Storm P.
Måske havde han ret, men sandt er, at vores samfund i stadig stigende grad bliver afhængig af avanceret matematik, samtidig med, at matematikken er skjult for os i dagligdagens teknologi.
Men matematik er ikke svær at få øje på i gadebilledet, hvis man tager de matematiske briller på.
Tager du med på denne vandring gennem det indre af København lørdag den 4. november, vil du få åbnet øjnene for al den matematik, der ligger åbent fremme i byen i form af arkitektur, udsmykning og så videre.
Under turen vil der blive fortalt historier om byen, om matematikken og når vi er færdige, vil hverken livet eller matematikken forekomme svært.
For dem, der ønsker det, arrangeres frokost - inklusiv en øl - i en historisk kælderbeværtning.
Vi mødes under uret på Københavns Hovedbanegård klokken 9.30, og det er altså lørdag den 4. november. Turen slutter på Kongens Nytorv tre timer senere. Herfra går vi til Cafe Fremtiden på Skt. Annæ Plads.
Priser: Uden frokost: 100 kroner. Med frokost: 200 kroner.
Overskuddet går til Arbejderen
Tilmelding (husk at give besked om du vil have frokost): tlf. 38 60 80 32 (Hanne) eller: hanne@arbejderen.dk

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. okt. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder