Den 1. november 1993 træder Maastricht-traktaten officielt i kraft. Dermed forvandles det tidligere Europæiske Fællesskab (EF) til den Europæiske Union (EU) og overgår officielt fra at være et økonomisk og handelsmæssigt samarbejde med det formål at skabe bedst mulige forhold for europæisk kapital, til at være en politisk union med overstatslige beføjelser på alt fra socialpolitik til militær- og udenrigspolitik

Vedtagelsen af Maastricht-traktaten har dog ikke været uden problemer: I Danmark bliver traktaten afvist ved en folkeafstemning den 2. juni 1992, til trods for, at statsminister Poul Schlüter har sagt at 'Der er intet alternativ til et ja.'
Det danske nej fremtvinger også en afstemning i Frankrig, hvor kun 51 procent stemmer for. Endeligt er den britiske premierminister John Major lige ved at komme i mindretal i Underhuset, da traktaten skal underskrives, fordi både partiet Labour og kræfter inden for hans eget konservative parti gør oprør mod tabet af britisk selvstændighed.
Værst er situationen dog for de EU-glade politikere i Danmark, der knap ved, hvad de skal gøre af sig selv, når folket nu har stemt forkert. Den borgerlige regering handler dog hurtigt, og får præsenteret et 'nationalt kompromis', som bliver godkendt af EF som 'Edinburgh aftalen'.
Hovedpunkterne i denne aftale er de såkaldte 'fire forbehold', som holder Danmark uden for euroen, det militære- og sikkerhedspolitiske samarbejde, den fælles retspolitik og unionsborgerskabet.
I mellemtiden, har Danmark fået en ny regering under ledelse af Poul Nyrup Rasmussen, der sammen med SF får klemt de nødvendige 53 procent ja-stemmer ud af danskerne ved en sygeeksamen den 18. maj 1993. Ganske vist kommer det danske politi ved samme lejlighed til at nedskyde nogle ubevæbnede demonstranter, men EU`s fødsel kan alligevel fejres med pomp og pragt den 1. november.
I skrivende stund er det store EU-projekt dog igen kuldsejlet, fordi befolkningen (denne gang den franske og hollandske) igen har formastet sig til at sætte sig på tværs. Denne gang gælder det en forfatning, der skal forvandle den politisk union til en egentlig forbundsstat, men mon det også denne gang skal lykkes de kløgtige EU-politikere at forsvare deres store projekt mod den folkelige modstand?