Debatmøder om Irak i Stefanskirken, Kulturhuset Islands Brygge og på Hovedbiblioteket i Århus
Onsdag aften er der debatmøde i Stefanskirken med titlen: Irak: Det er værre end du tror!
I panelet er: Kirsten Thorup, forfatter; Villy Søvndal, formand for SF; Anne Braad, præst ved Stefanskirken; Johan Kirkmand, far til dræbt dansk soldat. Endelig kan man opleve et stort gospelkor.
Arrangører er: Kirkmand-initiativet, Skt. Stefans Kirke, SF`s folketingsgruppe, Enhedslisten, Nej til krig.
Et lignende debatmøde kan man deltage i torsdag aften den 30. november i Kulturhuset Islands Brygge. Det har titlen: Irak: Hvordan får vi fred uden besættelse? Opbyg antikrigsbevægelsen! I panelet sidder Villy Søvndal og Johan Kirkmand, og arrangør er Amager for velfærd.
Endelig skal det nævnes, at der planlægges et møde med Johan Kirkmand med flere i Århus den 29. november klokken 19 på Hovedbiblioteket.
Den 7. oktober havde Johan Kirkmand indkaldt til møde for 'at give regeringen øget og mere effektiv modstand.' Mødet resulterede i dannelsen af Kirkmand-initiativet, og der blev nedsat en initiativgruppe.
Initiativet har nu startet en underskriftsindsamling med krav om at stoppe besættelsen og få de danske tropper hjem. Du kan læse mere og skrive under på initiativets hjemmeside - se nederst i artiklen.
Stefanskirken, Nørrebrogade / Vedbækgade 12, Kbh., onsdag 15. nov. kl. 19-21.
Hovedbiblioteket, Århus, onsdag 29. nov. kl. 19.
Kulturhuset Islands Brygge 18, Kbh., torsdag 30. nov. kl. 19-21.
Se: www.kirkmand-initiativet.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278