17 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

KØBENHAVN/HELE LANDET - Verdensjulemarked

KØBENHAVN/HELE LANDET - Verdensjulemarked

Onsdag, 29. november, 2006, 00:00:00

På søndag bliver vinderne i Solidaritets-lotteri 2006 offentliggjort. Hovedpræmien er en rejse for to til Cuba

Søndag den 3. december om eftermiddagen er der Verdenjulemarked i Kulturhuset, Kapelvej 44.
Traditionen tro vil en række solidaritetsorganisationer, bogbutikker og ulandsorganisationer stille deres salgsboder op. Her kan man gøre (jule)indkøb, og få en snak med organisationerne om deres aktuelle arbejde, rejsetilbud og andet.
Der vil være en geografisk spredning, som rækker fra Latinamerika over Afrika til det østlige Asien.
Fra scenen vil der være et musikalsk indslag og de deltagende organisationer vil få lejlighed til at komme til orde med en appel eller en præsentation af bodens tilbud.
Dørene åbnes klokken 15.
Klokken 16 vil Cubas ambassadør i Danmark, Guillermo Vasquez, tale i anledning af 50-årsdagen for landgangen med Granma den 2. december 1956.
For 50 år siden ankom Fidel Castro sammen med Che Guevara og 80 andre frihedskæmpere på yachten Granma fra Mexico til Cuba for at genoptage oprøret mod det USA-støttede diktatur. Ud over 50-års jubilæet er festlighederne i Cuba i år præget af at Fidel Castro på grund af sygdom udsatte fejringen af sin 80 års fødselsdag (den 13. august) til at falde sammen med markeringen af 2. december.
Klokken 16.30 er der slutspurtsalg af lodsedler i solidaritets-lotteriet 2006 'Viva Cuba - Cuba Lever!' Overskuddet fra lotteriet går til støtte for familiemedlemmerne til 'De 5' fængslede cubanske anti-terrorister i USA, og lotteriet har været med til at sætte fokus på den terror mod Cuba, som udgår fra USA.
Klokken 17.00 bryder Dansk-Cubansk Forenings næstformand Krista Sørensen seglet på kuverten fra Notarius Publikus og præsenterer det nummer, som har vundet hovedpræmien samt de 35 numre, der har vundet rom, cigarer, bøger eller t-shirts.

Kulturhuset, Kapelvej 44, København N. Søndag den 3. december kl. 15-18.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. nov. 2006 - 00:00   03. sep. 2012 - 11:44

Nyheder