Den 10. januar 1929 udgives den første side i en tegneserie, der skal blive verdens måske mest berømmede: Den unge belgiske journalist Tintin

Tintin er skabt af tegneren George Remi, bedre kendt som Hergé. I 1929 arbejder Hergé for det belgiske magasin Petit Vingtieme, hvor han tegner til børnesiderne. Hans redaktør er den strengt konservative katolske abbed Wallez, der har brug for en ung, arisk superhelt til at opdrage den belgiske ungdom.
Wallez dikterer meget af indholdet i de første tre-fire album med Tintin. Den første opgave, Tintin bliver sendt ud på, er en antikommunistisk propagandatourné imod Sovjetunionen. Den første historie, 'Tintin i Sovjet' udpensler alle primitive antikommunistiske fordomme, der på det tidspunkt florerer i det konservative miljø. Under Wallez` vejledning bliver Tintin derefter sendt ud som missionær for at lære de primitive 'negre' i Belgisk Congo om kolonialismens velsignelser og til syndens hule, det gudsforladte USA.
Da Hergé i 1932 bliver bedt om at tegne en historie med Tintin i Kina, bliver Wallez dog nervøs. Han frygter, at Hergés udpensling af hans egne fordomme vil fornærme de mange kinesiske studenter på klosterskolerne. Wallez arrangerer derfor et møde med en kinesisk student, Chang Ch`ung-jen for at lære ham om de faktiske forhold i Kina.
Mødet med Chang bliver en stor åbenbaring for Hergé, og albummet 'Den Blå Lotus' får en klar anti-imperialistisk undertone mod både den vestlige og den japanske kolonialisme og racisme, om end albummets skurke, japanerne, stadig er skildret i utvetydigt racistiske karikaturer. Som en hyldest til sin mentor lader Hergé desuden en ung kineser ved navn Chang Chong-yen spille en stor rolle i historien.
Fra da af begynder Hergé et stort researcharbejde for at sikre, at skildringerne af fremmede folk og lande bliver så korrekt som muligt. I flere album vender han sig direkte imod Nazi-Tysklands ekspansion op til Anden Verdenskrig, og de racistiske karikaturer forsvinder næsten helt, om end 'Den Mystiske Stjerne' fra 1941 præsenterer en åbenlys karikatur af en rig, amerikansk jøde, 'Hr. Blumenstein' i en skurkerolle, der efter krigen omdøbes til det mere neutrale 'Hr. Bohlwinkel'.
I takt med seriens udvikling bliver dens persongalleri udvidet til at omfatte elskede figurer som Kaptajn Haddock, Professor Tournesol, Dupond og Dupont og Max Bjævermose, der skaber et modstykke til den noget kedelige og farveløse Tintin.
Da det sidste album, 'Tintin og Picaroerne', udkommer i 1976, er seriens tegnestil blevet ekstremt forfinet, og det politiske udtryk er skiftet ud med den mere moderne borgerlige humanisme. Hergé dør i 1983 og efterlader sig et ikke færdiggjort album, 'Tintin og alfabetkunsten'.